Hvordan hænger din virksomhed sammen?
Stærke netværk i organisationen handler om meget mere end at have det godt sammen – det er nemlig et vigtigt element i effektiv opgaveløsning.
Måske kender du det fra din egen dagligdag på jobbet: Der er altid nogen, der er gode til at finde frem til lige præcis den eller dem, der har den viden, de har brug for i opgaveløsningen. Det er ikke altid lige til at gennemskue, hvordan det fungerer.
Nogle netværk bygger på historie og samarbejdsrelationer, som stammer fra tider, hvor du slet ikke befandt dig i organisationen – f.eks. ”vi var kolleger fra 2010 til 2013” eller ”vi arbejdede sammen på et projekt sidste år.” Andre opbygges ved usynlige mekanismer som ”vi har børn i samme børnehave, vi mødes i roklubben, vi har en tipsklub, vi bytter strikkeopskrifter.”
Uanset oprindelsen er virksomhedens netværk - formelle såvel som uformelle – nødvendige for, at processer fungerer og resultater skabes, fordi de øger evnen til at videndele og samarbejde. Dette er afgørende for organisationens resultater.
Social kapital er nøglen til effektiv opgaveløsning
Når netværket samarbejder, opbygges social kapital. Begrebet social kapital er ikke nyt, men har rødder i samfundsforskningen som fe.sk. sociologen Bourdieu og politologen Putnam, hvor det karakteriserer et lokalsamfunds, stammers eller nationers indre styrke.
I dag anvendes begrebet social kapital også til beskrivelse af virksomhedernes relationer og sammenhængskraft. Formålet med at styrke din virksomheds netværk og sociale kapital er ikke kun, at vi skal have det godt med hinanden – selv om dette naturligvis er vigtigt!
Det handler også om, at vi skal løse den kerneopgave, vores organisation er sat i verden for at løse. Forskning har vist en sammenhæng mellem høj social kapital og øget effektivitet, bedre resultater samt højere medarbejdertilfredshed og trivsel.
Bliv en stærkere leder
I DI kan du få adgang til en lang række ledelsesuddannelser, hvor du styrker dine evner som leder. Læs mere her.
Hybridarbejde udfordrer sammenhængskraften
Når medarbejderne befinder sig derhjemme og på den fysiske arbejdsplads, kan virksomhedens sammenhængskraft blive udfordret. Vi kan være tilbøjelige til at føle os mindre forpligtede overfor hinanden, når vi ikke ses til daglig. Vi kan også blive snæversynede i det daglige arbejde og glemme, at vi har kolleger, der måske kunne have interesse i eller væsentlige bidrag til de opgaver, som vi går og tumler med.
Hvis vi f.eks. en tilfældig tirsdag eftermiddag drøfter noget vigtigt på den fysiske arbejdsplads og træffer en beslutning, kan dem, der arbejder hjemmefra føler sig uretfærdigt behandlet og holdt udenfor. Det kan få konsekvenser for sammenhængskraften.
De tre grundsten i social kapital
Arbejdsmiljørådet definerer den sociale kapital som ”Den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave.”
Der er tre grundsten i den sociale kapital: tillid, retfærdighed og evnen til at samarbejde.
- Tillid gør, at man tør blotte sin egen sårbarhed overfor andre, fordi man har positive forventninger til andres hensigter eller opførsel. Det gør det trygt at fortælle om fejl og andre svære ting. Det er også vigtigt at have tillid til, at ledelsens udmeldinger er til at stole på. Som leder skal du have tillid til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde.
- Retfærdighed handler om, hvor vidt tingene går ordentligt for sig: Er der en retfærdig fordeling af goder og privilegier? Er der retfærdighed i processerne og hvem, der inddrages i beslutninger? Opleves der retfærdighed i relationerne, at man bliver anerkendt og lederen ikke har ”darlings” og forfordeler? Bliver informationer fordelt retfærdigt, eller er der nogen, der altid hører tingene til sidst?
- Samarbejdsevnen bygger på, at der er normer for gensidige forpligtigelser. Det kan f.eks. være aftalt, hvem der gør hvad, og man er enige om opgaver, roller og ansvar. Det er også vigtigt, at man har en fælles opfattelse af, hvilke mål, man styrer imod – og hvordan man kommer derhen.
Det særlige ved social kapital er, at den er et kollektivt gode – den afhænger af medlemmerne og er indlejret i relationerne, ikke i den enkelte. På den måde er social kapital en ressource som et netværk eller gruppe bygger op, og som medlemmerne efterfølgende kan drage nytte af. Social kapital opbygges ikke ved at bytte personlige fordele lige over (handel), men at ved at opbygge gensidigt forpligtende relationer Arbejdsmiljørådets hvidbog
Inspiration til den sociale kapital
Samarbejde
- Er der et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte?
- Bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen?
- Er der et godt samarbejde blandt kollegaerne på din arbejdsplads?
- Er der et godt samarbejde mellem forskellige grupper/afdelinger?
- Hjælper man kolleger, der har for meget at lave?
- Hjælper man nye kolleger til rette, selv om det ikke er ens opgave?
Tillid og retfærdighed
- Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen?
- Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser?
- Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden?
- Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?
- Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde?
- Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde?
