FAQ om synliggørelse af samlet løn på lønsedler

DI har i samarbejde med lønsystemudbyderne fået tilføjet en ny linje på lønsedlen. 

Det er den samlede løn (se nedenfor), som enten kan være som en timeløn eller månedsløn.  

Ved de seneste overenskomstforhandlinger er virksomhedernes bidrag til for eksempel medarbejdernes pensionsopsparing og fritvalgsordninger blevet sat op, og disse bidrag udgør en betydelig andel af medarbejdernes samlede løn. 

Nogle medarbejdere er ikke opmærksomme på de indirekte lønelementer og på hvor meget virksomhederne samlet betaler til medarbejderen. Op til overenskomstforhandlingerne i 2025 efterspurgte DI’s medlemsvirksomheder, at den samlede løn bliver mere synlig for medarbejderne. 

Derfor aftalte DI med fagbevægelsen, at DI skulle igangsætte et samarbejde med lønsystemudbyderne om en løsning, som giver medarbejderne et klart overblik over hele deres lønpakke – inkl. fritvalgsordninger, pension og andre lønelementer – direkte på lønsedlen. 

Den samlede løn omfatter:  

• Grundløn (time- eller månedsløn) 

• Personlige tillæg 

• Kvalifikationstillæg 

• Funktionstillæg 

• Præstationsbestemte tillæg 

• Overenskomstbestemte tillæg f.eks. chaufførtillæg eller anciennitetstillæg 

• Overarbejde og genetillæg 

• Bonus, provision og andre uregelmæssige betalinger f.eks. akkordoverskud og forskud 

• Løn under sygdom, barsel eller barns sygdom – hvor virksomheden betaler lønnen 

• Bidrag til Fritvalgs Lønkonto (også kaldet Særlig opsparing eller særlig lønopsparing), feriepenge og SH/frihedsopsparing 
  Arbejdsgivers pensionsbidrag (inkl. ATP) 

Disse beløb indgår ikke i den samlede løn:  

• Gratialer 

• Fratrædelsesgodtgørelser 

• AUB-bidrag 

• Forsikringer 

• Personalegoder 

• Bruttolønsordninger 

Det skyldes, at disse elementer kan variere meget fra virksomhed til virksomhed, og enkelte elementer kan være svære at sætte værdi på. For at sikre, at den samlede løn er forståelig og mest mulig sammenlignelig for medarbejderne, er disse elementer undladt.   

Det er et valg, vi har truffet, fordi vi gerne vil gøre det så gennemskueligt som muligt for medarbejderen, hvordan beløbet på lønsedlen er beregnet.  

Betaling for overarbejde er på den ene side en særlig kompensation for besværet ved at arbejde mere end den normale arbejdstid, og det kunne godt tale for at undlade at regne det med i den samlede løn. 

På den anden side indgår overtidsbetalingen i grundlaget for bl.a. fritvalg og derfor vil overarbejde uundgåeligt komme til at påvirke beregningen af den samlede løn.

For at gøre beregningen simplere har vi derfor valgt at inkludere overarbejdsbetalingen.   

Ved at få vist den samlede løn på lønsedlen kan medarbejderne lettere se, hvor meget de samlet får i løn af virksomheden, og virksomhederne kan lettere se den samlede udgift.  

Alle lønelementer fremgik også af lønsedlerne før, men der var typisk ikke en samlet visning af den samlede løn inklusive alle lønelementer. Dermed var det ikke nemt at se, hvad man som medarbejder samlet set fik udbetalt fra virksomheden.  

Den samme udfordring havde virksomhederne, der gerne ville vise medarbejderen de samlede lønomkostninger. 

Med den nye visning af samlet løn på lønsedlerne bliver det lettere for både medarbejdere og virksomheder at få overblik over hele lønpakken. 

DI håber, at den nye tilføjelse til medarbejdernes lønsedler kan bidrage til øget gennemsigtighed, bedre medarbejdertilfredshed og på sigt færre spørgsmål om løn. 

Medarbejderen kan lettere forstå sin samlede løn og lettere sammenligne sin løn. 

Nej. Lønsystemudbyderen har udviklet funktionen og stiller en beregning til rådighed med de rette lønarter og en visning af den samlede løn på lønsedlen.  

Virksomheden kan aktivere funktionen i lønsystemet, hvis jeres lønsystem er med i projektet. 

Nej, det er ikke et lovkrav. Det er en frivillig løsning, som DI anbefaler, fordi den skaber gennemsigtighed og styrker dialogen om løn. 

Den nye linje på lønsedlerne bliver senest implementeret hos lønsystemudbyderne pr. 1. juli 2026. Nedenfor har vi angivet de forventede tidspunkter for drift. Den opdateres løbende. 

• Lessor – senest 1. juli 2026

• Danløn – januar/februar 2026

• KMD - marts 2026

• Visma Enterprise – senest 1. juli 2026

• Visma Dataløn – senest 1. juli 2026

• EG – april/maj

• Intect – 1. juli 2026

• Hallerupnet – senest 1. juli 2026

• Temponizer - senest 1. juli 2026

• Azets Epos – senest 1. juli 2026

• Azets Perspektiv – senest 1. juli 2026

• AirBOSS – senest 1. juli 2026

Det afhænger af jeres lønsystem. 

DI vil opdatere FAQ'en med information til medlemsvirksomhederne på di.dk og i nyhedsbreve om, hvordan I kan få fat i jeres lønsystem for at få det aktiveret.   

DI har medfinansieret udviklingen af løsningen, og der er ingen omkostninger for virksomheden ved at bruge løsningen.

Der kan være særlige tilfælde, hvor man som virksomhed får sin lønsystemudbyder til at foretage ændringer i lønsystemet. Her kan det være der en timepris for at få den samlede løn på lønsedlen.

Hvis I er i tvivl, kan I kontakte jeres lønsystemsudbyder.

Her er en liste over de danske lønsystemudbydere, der ændrer lønsedlerne som resultat af aftalen med DI:  

• Lessor 

• Danløn 

• KMD 

• Visma Enterprise 

• Visma Dataløn 

• EG Lønservice

• Intect  

• Hallerupnet 

• Temponizer 

• Azets Epos 

• Azets Perspektiv 

• AirBOSS 

DI anbefaler, at virksomheder informerer medarbejderne via intranet, nyhedsbreve og/eller personalemøder.

DI stiller kommunikationsmateriale til rådighed. 

Det afhænger af lønsystemsudbyderen.

For nogle lønsystemsudbydere kan det gøres alle for medarbejdere, medarbejdergrupper eller individuelt for enkelte medarbejdere.

For andre lønsystemsudbydere kan det gøres for alle medarbejdere.

Hvis I vil vide mere, skal I tage fat i jeres lønsystem.

Nej. Der er ingen ændring af lønnen. Det er blot en visning af den samlede løn i den pågældende lønperiode.

Alle elementer vil allerede være på lønsedlen blot mange forskellige steder, hvilket kan gøre det lidt uoverskueligt. Derfor har vi lavet denne løsning.  

Nej. Medarbejderen får det samme udbetalt som før ændringen af lønsedlen.

Man kan heller ikke sammenligne den samlede løn med det udbetalte. Flere af elementerne, der indgår i den samlede løn, er opsparinger, som ikke udbetales. 

Fordi den samlede løn er inklusive de indirekte omkostninger, som feriepenge, Fritvalgs Lønkonto (særlig opsparing, særlig lønopsparing), SH og pension. De løndele bliver først udbetalt senere.

Derudover er den samlede løn opgjort før skat, og flere af løndelene indgår først i skattebetalingen når de udbetales, og ikke når de opspares.  

Der kan være forskel i den samlede løn fra periode til periode af flere grunde. Det kan f.eks. skyldes mere eller mindre overarbejde, udbetaling af bonusser eller overskudsdeling.

Det kan også skyldes, at medarbejderen har udført arbejde, som har givet et genetillæg, som pågældende ikke tidligere har fået. Den vil variere, uanset om den samlede løn står på lønsedlen. 

Det kommer an på jeres lønsystem. Nogle lønsystemer har nogle faste lønarter, mens andre giver mulighed for at ændre i dem.

Her skal I tage fat i jeres lønsystemudbyder for hjælp.  

Det er før skat. 

For medarbejderne betyder den nye løsning, at de får bedre overblik over deres løn og kan se, hvordan deres samlede løn bliver påvirket, når f.eks. fritvalgsbidrag. pension og andre løndele stiger. 

Desuden får medarbejderne et godt overblik, hvis de får overvejer jobtilbud. 

Jeres lønsystemudbyder: Kontaktperson fremgår af jeres aftale. 

• Lessor 

• Danløn 

• KMD 

• Visma Enterprise 

• Visma Dataløn 

• EG Lønservice

• Intect   

• Hallerupnet 

• Temponizer 

• Azet Epos 

• Azet perspektiv 

• AirBOSS 

I kan hente vejledninger og materiale på di.dk samt hos jeres lønsystemudbyder. 

Ja, visningen er valgfri og kan deaktiveres via lønsystemet. 

Nej. Udregningen af fratrædelsesgodtgørelser bruger et andet beregningsgrundlag.

Den samlede timeløn eller månedsløn indeholder flere elementer og varierer fra lønperiode til lønperiode.  

Nej, det kan den ikke.

Den samlede timeløn eller månedsløn kan indeholde betalinger for sygdom. Desuden indeholder den samlede timeløn eller månedsløn flere elementer, end beregningen af løn under sygdom gør.  

Nej, Den samlede løn på lønsedlen kan ikke danne grundlag for en refusionsberegning til efteruddannelse. 

Nej, den samlede løn er ikke et begreb, som kan bruges til det. Her er der nogle faste principper og metoder, som fortsat skal bruges.  

Nej, alle virksomheder og medarbejdergrupper kan bruge løsningen, for eksempel er løsningen også tilgængelig for funktionærer uden overenskomst.  

Nej, Alle virksomheder, uanset om de medlem af en arbejdsgiverorganisation, brancheforening eller har overenskomst eller ej, får mulighed for at bruge løsningen.