Vi rådgiver dig

Lokal lønforhandling på Industriens Overenskomst

DI og CO-industri er enige om, at løndannelsen på Industriens Overenskomst primært skal ske lokalt på den enkelte virksomhed. Forhandlinger om lønændringer kan jf. Industriens Overenskomst højst finde sted en gang i hvert overenskomstår, dvs. i perioden fra 1. marts til 1. marts.

Både de lokale parter på virksomheden og overenskomstparterne har pligt til at understøtte mindstebetalingssystemet, DI og CO-industri er enige om, at lønnen kan forhandles kollektivt, hvis de lokale parter ønsker det.

I sådanne tilfælde bør der indgås aftale herom i henhold til reglerne i henholdsvis Industriens Overenskomst § 8 og Industriens Funktionæroverenskomst § 23.

Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen mm.

Parterne har pligt til at indgå i forhandling

De lokale parter har pligt til at indgå i reelle forhandlinger uden krav om forhandlingernes form, omfang, indhold eller resultat.

DI og CO-industri spiller en central rolle i at understøtte et roligt og godt samarbejde mellem de lokale parter under fagretlig behandling af sager vedrørende lokale lønforhandlinger, herunder at sikre, at de lokale parter lever op til overenskomsternes regler og intentioner.

Dokumentation i forbindelse med forhandlinger

Forud for afvikling af mæglingsmøder kan DI og CO-industri opfordre de lokale parter til at genoptage de lokale lønforhandlinger og fremsende et fyldestgørende referat, der belyser de drøftede elementer.

Derudover kan DI og CO-industri opfordre virksomheden til at redegøre for sin produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter over for en valgte tillidsrepræsentant. Dette inkluderer aspekter som ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.

Uden at forpligte de lokale parter kan DI og CO-industri også komme med forslag til tiltag, der kan medvirke til lønforbedringer for medarbejderne, baseret på ovenstående redegørelser.

Reglerne

Reglerne om lokale lønforhandlingerne fremgår af Industriens Overenskomst § 8 og Industriens Funktionæroverenskomst § 23.

Industriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst
For medlemmer

I dybden med lokal lønforhandling på Industriens Overenskomst

Få svar på spørgsmål og gode råd og vejledning om, hvordan I bedst forbereder og gennemfører lokale lønforhandlinger, og hvordan I kan hjælpe ledelsen med at navigere gennem processen på en konstruktiv og effektiv måde.

Gå i dybden

Artikel opdateret den 24.03.25

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.