Akkord på byggeriets overenskomster

Prislisteakkord og aftalt akkord

Der findes to akkordformer: prislisteakkord og aftalt akkord.

På de fleste overenskomstområder kan medarbejderen – eller arbejdsgiveren – vælge, at arbejdet skal udføres i akkord. På enkelte områder er der pligt til, at arbejdet udføres i akkord. Det gælder for eksempel, når murersvende skal lave et nyt stykke arbejde, eksempelvis et nyt hus.  

Prislisterne (priskuranter eller akkordtidsfortegnelser) er prislister over arbejdsopgaver. Her er DI og fagforeningerne blevet enige om, hvad arbejdet skal koste.

I nogle prislister er der også vejledende tider for, hvor lang tid det tager at lave et bestemt stykke arbejde. Ved prislisteakkord benyttes de prislister, der er aftalt mellem DI og fagforbundene til at fastsætte prisen for et bestemt stykke arbejde. Ved aftalt akkord, der også kaldet slump-akkord, aftaler arbejdsgiveren og medarbejderen en pris for et bestemt stykke arbejde normalt inden arbejdets start.

Overenskomsterne indeholder detaljerede regler om akkord, herunder frister for kritik af arbejdet.

Akkordaftalen

Det er meget vigtigt, at virksomheden og medarbejderen laver en klar aftale, før arbejdet påbegyndes herunder også af omfang af akkorden. I nogle overenskomster er der krav om, at aftalen er skriftlig. DI Byggeri anbefaler altid at skrive ned, hvad man er enige om. På den måde undgår man en sag senere.

Akkordaftalen indgås typisk med tillidsmanden eller sjakbajsen/akkordholderen. Når aftalen er indgået, binder den de øvrige medarbejdere - også de medarbejdere, der ansættes senere.

DI har udarbejdet en skabelon til akkordaftale, der findes ovenfor. 

Akkorderingskrav

Når arbejdet er begyndt, kan der komme akkorderingskrav. Akkorderingskrav er krav om løn for arbejde, der ikke står i prislisterne eller er aftalt med i akkordaftalen. Det afhænger af overenskomsten, om medarbejderne kun kan rejse kravet, mens arbejdet er i gang, eller om de også kan rejse kravet senere.

Overenskomsterne indeholder frister for, hvornår virksomheden skal svare på kravet. Det er vigtigt, at virksomheden reagerer inden fristerne udløber, ellers skal de betale, hvad medarbejderne kræver. Mens akkorden er i gang, får medarbejderne løbende et acontobeløb - en forskudsudbetaling. Det afhænger af reglerne i overenskomsterne, hvor meget virksomheden skal betale i forskudsudbetaling.

Ændringer i antallet af medarbejdere

Det er almindeligt, at der ansættes flere medarbejdere i starten af en akkord (opmanding), og opsiges medarbejdere ved akkordens afslutning (nedmanding). DI anbefaler, at virksomheden i akkordaftalen forbeholder sig retten til at ændre bemandingen. Hvis virksomheden opsiger en ansat, når akkorden er i gang, skal virksomheden nemlig betale erstatning for den resterende del af akkorden. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen opsiges i forbindelse med nedmanding eller fordi, at akkorden er færdig.

Når en medarbejder er ansat i akkord, er det brud på overenskomsten, hvis medarbejderen forlader arbejdet, inden akkorden er færdig. Hvis medarbejderen alligevel forlader arbejdet, skal virksomheden straks indberette det til DI. DI rejser herefter en sag, og medarbejderen kommer til at betale en bod for at have forladt akkorden.

Afslutning, regnskab og kritik

Når akkorden er slut, afleverer medarbejderne et regnskab til virksomheden. Alle overenskomster har nogle tidsfrister for aflevering af regnskab både under akkordens forløb og efter akkordens afslutning. Hvis medarbejderne ikke overholder tidsfristerne, mister de retten til at få udbetalt et eventuelt akkordoverskud Det betyder, at virksomheden ikke skal betale mere til medarbejderne, end der allerede er betalt i forskudsudbetaling.

Når virksomheden har fået regnskabet, skal det kritiseres for eventuelle fejl. Det er meget vigtigt, at overholde kritikfristerne i overenskomsten. Ellers skal virksomheden betale det, som medarbejderne kræver. De akkordsummer/overskud, der er enighed om - eller som ikke er kritiseret - skal udbetales med første løn efter kritikfristens udløb.