Få styr på krav til hjemmearbejdspladser

DI's arbejdsmiljøafdeling får mange medlemshenvendelser med spørgsmål om krav til indretning af hjemmearbejdspladsen. Vi vil her forsøge at give et overblik.

På nuværende tidspunkt må man anskue situationen på to måder:

1. COVID-19-tid
2. Hjemmearbejde fremover, når der ikke er pandemi.

Krav til indretning af en skærmarbejdsplads i hjemmet

Der gælder pt. to supplerende regelsæt for skærmarbejde i hjemmet.

• Skærmbekendtgørelsen med tilhørende At-vejledning om skærmarbejde
• At-vejledningen om hjemmearbejde, herunder At-vejledningen om arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdstilsynet har pt. ikke konsekvensrettet de to regelsæt. Så der er reelt to forskellige tidsfaktorer. DI arbejder for, at Arbejdstilsynet konsekvensretter regelsættene.

• Reglerne om hjemmearbejde gælder for ”mindst en dag om ugen” og mere.
• Reglerne om skærmarbejde gælder, når arbejdet foregår regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af den normale arbejdstid.

Hvilke krav er der til inventar på en hjemmearbejdsplads generelt?

Standardkrav:

• Bord, der passer til arbejdet og i højden til den enkelte ansatte. Bemærk, at et hæve-sænkebord ikke er et lovkrav. Et bord med højdejustering i benene kan opfylde kravene typisk ca. 60-90 cm.
• Arbejdsstol, der kan tilpasses og indstilles jf. At-vejledningen om arbejdspladsens indretning og inventar.
• Lampe til belysning af arbejdsområdet på bordet.
• Eventuelt fodskammel.

Nogle af kravene til faste arbejdssteders indretning gælder ikke for skærmarbejde i hjemmet, blandt andet rum- og procesventilation.

Hvilke krav er der til IT-udstyr på en hjemmearbejdsplads?

• Skærm(e)
• Løst tastatur i forhold til skærm
• Mus eller andet indlæsningsudstyr
• Eventuelt headset, hvis man har kundekontakt
• Andet? (printer vedrører ikke arbejdsmiljøloven).

Samlet vurdering

Krav til inventar og IT-udstyr på den enkelte arbejdsplads afhænger af det arbejde, som udføres, hvor længe arbejdet varer, og den person, arbejdspladsen vedrører.

Der er forskel på, om man arbejder fastbundet til stolen som web-support med flere skærme og udstyr, økonomimedarbejder med flere åbne excel-ark, eller om man er konsulent med skiftende telefonsamtaler, web-møder og skrivearbejde med mulighed for at stå og gå rundt.

En arbejdsgiver har som udgangspunkt ansvaret for at sikre, at en medarbejder kan arbejde sikkert og hensigtsmæssigt ved skærmarbejde i hjemmet. Dette kan de sikre sig ved et samarbejde med de ansatte.

Hvis den ansattes egne møbler m.m. opfylder kravene, er dette helt ok. Der er ikke en pligt til at modtage inventar fra arbejdsgiveren. 

I forbindelse med COVID-19-situationen

Her og nu er det COVID-19-situationen, som påvirker hverdagen for skærmarbejde i hjemmet. Vi har pt. ikke set, at Arbejdstilsynet reagerer med påbud på hjemmearbejdspladser (men reglerne gælder faktisk).

I denne vejledning angiver Arbejdstilsynet, hvad både arbejdsgiver og den ansatte kan gøre for at arbejde så hensigtsmæssigt som muligt under COVID-19. De lægger vægt på samarbejdet.

Hvordan kan man tilrettelægge hjemmearbejdet, så det fungerer godt? (at.dk)

Efter COVID-19

Hvad bør en arbejdsgiver overveje om fremtidigt hjemmearbejde?

• Beslut, hvad virksomheden ønsker
• Hjemmearbejde er en mulighed – ikke en rettighed (I nogle situationer vil et tillæg til kontrakten være en god idé - tal med personalejura i DI)
• Udarbejd en personalepolitik om hjemmearbejde i samarbejde med SU/AMO (Se DI’s makro på di.dk – Personalejura)
• Er hjemmearbejde en mulighed i forbindelse med den konkrete arbejdsopgave?
• Nærmeste leder bør have en konkret aftale med den ansatte
• Skab overblik over de tilbud, man vil give, i forhold til inventar og IT-udstyr med f.eks. en lille folder
• APV – skal afdække, at hjemmearbejdet foregår sikkert
• Samarbejdet mellem arbejdsgiver og de ansatte om hjemmearbejde er vigtigt. Dette betyder, at den ansatte har lige så stort ansvar for at samarbejde og melde tilbage til arbejdsgiver, hvis der opstår problemer.