To retningslinjer er nu opdateret
Myndighederne har opdateret COVID-19-retningslinjer og anbefalinger for ansvarlig indretning af arbejdet i produktionsvirksomheder og på private kontorarbejdspladser.
Der er i opdateringen ikke nye krav til virksomhederne, men en række præciseringer og opdateringer af de hidtidige anbefalinger.
I forhold til de tidligere retningslinjer, er det nu blevet præciseret, at såfremt det ikke er muligt at holde en afstand til andre på to meter, bør der i værksættes andre tiltag. Det kan f.eks. være at begrænse antallet af personer, opsætning af plexiglas mellem arbejdsstationer eller brug af mundbind og visir.
Det er ligeledes præciseret, at anbefalingen om brug af kviktest én gang om ugen benyttes som et supplement til de øvrige tiltag og særligt, hvor tæt fysisk kontakt under to meter ikke kan undgås. Ligeledes anbefales kviktest af ansatte, som ikke kan undgå kontakt med mange mennesker
Hvis der i retningslinjerne anvendes ”skal”, er der tale om et lovgivningsmæssigt krav, mens der i øvrige retningslinjer er tale om anbefalinger.