Giv unge en god start på arbejdslivet
Læg en plan for den første tid med en ny ansat og giv den unge en god start på arbejdslivet.
Vær med til at sætte fokus på de unges arbejdsmiljø, når I ansætter unge i et fritidsjob.
Arbejdsmiljørådet og de fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA) sætter med en ny kampagne fokus på, hvordan arbejdsgivere kan sikre, at de unge får en god modtagelse og en god start på arbejdslivet.
Kampagnen formidler gode råd og værktøjer fra hjemmesiden www.ungmedjob.dk
www.ungmedjob.dk har eksisteret siden 0-erne. Arbejdsmiljørådet og BFA'erne ønsker igen at udbrede kendskabet til regler, viden og værktøjer omkring unges arbejde og arbejdsmiljø.
Hjemmesiden er relanceret med nyt design og opdateret indhold. Indholdet er målrettet til fire forskellige brugere:
- Den unge
- Arbejdsgivere
- Forældre
- Undervisere
Kontakt DI, hvis I har spørgsmål om unges arbejde.
Læs mere
Få inspiration fra BFA'ernes fælles hjemmeside og Rådgivningssitet fra DI Arbejdsmiljø & TekSam.