Det er fornuftigt at udarbejde skriftlige retningslinjer og betingelser for hjemmearbejde, f.eks. som del af en personalepolitik eller en ansættelseskontrakt.

Foto: Colourbox
02.01.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Det kan betale sig at stille krav til hjemmearbejdspladsen

Ankestyrelsen fastslår, at arbejdsgiveren ikke er ansvarlig for skader, som opstår, når medarbejderen vælger at udføre sit arbejde i strid med arbejdsgiverens konkrete anvisninger.

En arbejdsgiver står som udgangspunkt til ansvar for de skader, der sker i forbindelse med hjemmearbejde. Men arbejdsgiver er ikke ansvarlig for skader, som opstår, når medarbejderen vælger at udføre sit arbejde i strid med arbejdsgivers konkrete anvisninger, fastslår en ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen. 

Det er fornuftigt at udarbejde skriftlige retningslinjer og betingelser for hjemmearbejde, f.eks. som del af en personalepolitik eller en ansættelseskontrakt. På den måde bliver både den enkelte ansatte og ledelsen bekendt med de eksakte krav, og medarbejderen er som udgangspunkt forpligtet til at overholde kravene. Skulle uheldet være ude, kan de skriftlige betingelser desuden fungere som dokumentation i forhold til de relevante myndigheder, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.  

I tre konkrete sager var skadelidte omfattet af arbejdsskadeloven, selv om skaderne var sket, mens der blev arbejdet ved henholdsvis et skrivebord placeret under en trappe, et sofabord og et bord på en terrasse. Ankestyrelsen begrundede afgørelserne med, at arbejdsgiver ikke havde stillet betingelser eller beskrevet retningslinjer om, hvordan arbejdet skulle foregå på hjemmearbejdspladsen.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse her. 

Kirstine Spiegelenberg

Kirstine Spiegelenberg

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4788
  • Mobil +45 2633 1868
  • E-mail kisp@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.