Test din viden om den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Har du helt styr på, hvad den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal omhandle, og hvem der skal deltage? Test dit viden her.
Alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse én gang om året. Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er at planlægge og evaluere arbejdsmiljøarbejdet i det forgangne og det kommende år.
Fakta
I virksomheder med mere end 10 ansatte skal drøftelsen foretages mellem arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen. I virksomheder med færre end 10 ansatte kan drøftelsen blot foretages mellem arbejdsgiveren og de ansatte.
Én gang om året skal arbejdsgiveren og de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen drøfte følgende punkter i relation til arbejdsmiljøet:
- Hvad skal der være fokus på i det kommende år?
- Hvordan skal samarbejdet foregå (fx antallet af møder), og hvordan gik det med samarbejdet i det forgangne år?
- Er det foregående års mål er nået?
- Hvilke mål har vi for det nye år?
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.