Antallet af unge, der mistrives og har det svært, er stigende. Flere unge får psykiske diagnoser, og tallet er mere end fordoblet de sidste ti år. Som forældre til et ungt menneske, der har det svært, kan det være hårdt både at støtte sit unge menneske og samtidig passe sit job. 

Med et stigende antal af unge med psykiske lidelser, vil der naturligvis også være et stigende antal pårørende forældre. Derfor er det et væsentligt emne at tage stilling til som arbejdsgiver.   

Medarbejdere med unge, der har psykiske lidelser, kan opleve mere usikkerhed i hverdagen og have et større behov for fleksibilitet. Derfor kan det være en fordel at have en dialog om, hvordan man som arbejdsplads og leder bedst kan understøtte medarbejdernes trivsel.

Sygemelding kunne måske have været undgået  

En, der selv har oplevet at være pårørende til en ung med en psykisk lidelse, er Hannah Maimin Weil. Da hendes datter blev syg med angst, måtte hun sygemelde sig i tre måneder, fordi hun selv havde fået stress.  

-Vores datter væltede i 3.g, og vi oplevede, at det kom helt ud af det blå. Hun var dygtig og klarede sig godt socialt, og jeg føler selv, vi er en ressourcestærk familie, fortæller Hannah om selv at være pårørende til et ungt menneske, der har det svært.   

-Vores datter havde det sindssygt dårligt og skulle have støtte til alt. Nogle gange ringede hun midt i et angstanfald og spurgte, om jeg ville hente hende, og jeg turde ikke lade være med at tage telefonen. Alt – også arbejdsdagen – blev uforudsigelig, fortæller hun.  

Hannah Maimin Weil var på det tidspunkt i et chefjob med ansvar for 30 medarbejdere, og selv om arbejdsgiveren i første omgang udviste forståelse for situationen og omstændighederne, varede det ikke længe, før forståelsen forduftede, og arbejdsgiveren forventede, at hun kunne gå tilbage til at passe sit job som normalt.  

- Sygemeldingen kunne måske have været undgået, hvis der havde været en klar arbejdspladspolitik, der sikrede mere forståelse og fleksibilitet i sådanne tilfælde, fortæller Hannah Maimin Weil. Erfaringen har fået hende til, sammen med forskerne Ulrik Gensby og Karen Albertsen fra Team Arbejdsliv, at starte indsatsen Pårørende på Job, der sætter fokus på de dilemmaer, der kan opstå på jobbet for forældre til unge med psykiske lidelser. 

Fem råd til at sikre trivslen hos medarbejderen 

-Vi bør som ledere forvente at møde langt flere medarbejdere, der er forældre til unge med psykiske lidelser. Det fortæller Pernille Erichsen, underdirektør i Dansk Industri, mens hun refererer til de tendenser, der tegner sig i undersøgelser af unges psykiske helbred.

For eksempel har Projekt Pårørende på Job gennem en undersøgelse foretaget af Sundhedsdatastyrelsen, fundet frem til, at antallet af unge (18-25 år) i Danmark med ADHD, angst, depression, spiseforstyrrelse eller OCD er fordoblet siden 2012, hvor antallet var 27.666. 

-Som leder bør du derfor ikke tænke, hvis jeg får en medarbejder med disse udfordringer, men når jeg får en medarbejder, der er forælder til et barn med psykiske lidelser, fortæller hun. 

Pernille Erichsen har selv haft to medarbejdere i sin tid som leder, som har haft børn med diagnoser. Dengang ville hun ønske, at hun kendte til de fem råd, som hun læner sig op ad i dag. 

1. Hold løbende tjek-ind samtaler 
Det er vigtigt, at du som leder har fingeren på pulsen, og det er derfor en god idé løbende at have tjek-ind samtaler med alle medarbejdere. Medarbejdere er forskellige, så nogen vil måske have behov for en samtale en gang om måneden, mens andre har behov for en samtale en gang om ugen. 

2. Spørg ind til dem derhjemme 
Brug tjek-ind samtalerne til også at spørge ind til, hvordan det går derhjemme. Medarbejderen bestemmer selv, hvor meget han/hun vil dele, men det er vigtigt, at du som leder viser interesse for det hele menneske. 

3. Sørg for at forventningsafstemme i forhold til opgaver og fleksibilitet 
I de perioder, hvor den unge har det psykisk dårligt, er der måske behov for mere intensiv hjælp. Spørg derfor medarbejderen, hvordan arbejdspladsen kan støtte op om medarbejderen. Hvilke opgaver kan vedkommende løfte? Hvilken fleksibilitet har vedkommende brug for? Hvem er der for medarbejderen? 

4.Tal om, hvad medarbejderen ønsker at dele med kolleger 
De andre kolleger kan ikke nødvendigvis se, hvad der er galt, så hjælp kollegerne ved at være åben og transparent, så de kan støtte bedst muligt op.

5. Lyt og hjælp med at holde energien oppe 
Det kan være svært at holde energien oppe for den forælder, der har en ung derhjemme, der ikke trives. Hjælp derfor medarbejderen ved at fokusere på hans/hendes styrker, og hvad han/hun lykkes med som medarbejder eller forælder – og husk at sige det højt. På den måde bidrager du til at holde modet oppe hos medarbejderen. 

Politikker og dialogemner  

Der er god grund til at starte dialogen om at være pårørende på job, og man kan eventuelt også udvikle politikker, der kan klarlægge, hvordan arbejdspladsen forholder sig på området. Det kan nemlig være dyrt for virksomheden, hvis en medarbejder f.eks. får stress i forsøget på at passe sit job og samtidig støtte sit unge menneske og derfor må sygemelde sig - eller i værste tilfælde ender med at sige sit job op. 

Eksempler på arbejdspladspolitikker, man kan implementere for at hjælpe forældre til unge med psykiske lidelser, kan både være konkrete og værdibaserede. Der kan f.eks. være en regel om, at medarbejderen gerne må gå ud af et møde, når ens unge menneske ringer. Der kan også være en værdi om, at medarbejderen skal opleve, at der er mulighed for fleksibilitet på arbejdspladsen, når ens unge menneske har brug for ekstra støtte. Udover at holde hyppigere tjek-ind samtaler med fokus på medarbejderens trivsel, som Pernille Erichsen råder til, kan man som arbejdsplads også tilbyde en samtale med en erhvervspsykolog. 

Der findes ikke ét sæt politikker, der passer til alle arbejdspladser eller for alle medarbejdere med unge, der har psykiske lidelser. Derfor er det en god idé at starte med dialog om medarbejdernes behov. 

Listen med forslag til dialogemner er uudtømmelig og bør tilpasses den enkelte situation. Det er vigtigt at huske, at man som leder ikke skal være psykolog, men at man kan tage ansvar for medarbejderens trivsel ved hjælp af støtte og mulighed for fleksibilitet. 

Arbejdspladsen kan være et pusterum  

For nogle forældre til unge med psykisk mistrivsel kan arbejdspladsen også være et pusterum, hvor man kan fordybe sig i sin faglighed og socialisere med kolleger. Som arbejdsgiver til en medarbejder, der er pårørende til en ung med psykiske udfordringer, kan man derfor med fordel have fokus på både at skabe mulighed for fleksibilitet og rum til at engagere sig i sit arbejde og sine arbejdsrelationer. Når ens medarbejder er tryg i, at der er forståelse og mulighed for fleksibilitet, kan det lette følelsen af usikkerhed og gøre det nemmere at fokusere i dagligdagen.

Læs mere om Pårørende på Job, find værktøjer og inspiration: Pårørende på Job - (ppjob.dk)