Listepriser for sikkerhedssko pr. 1. marts 2024
Nye listepriser for sikkerhedssko er nu klar pr. 1. marts 2024.
Listepris I (Træsko): kr. 536,-
Sikkerheds-/værnetræsko opfylder kravene til beskyttelse af fødderne på den traditionelle industrivirksomhed. Det indebærer arbejde på plant gulv uden usikker fodstøtte.
Listepris II (Sko): kr. 850,-
Sikkerheds-/værnesko anvendes ved arbejde, der kræver beskyttelse af fødderne, og når det er påkrævet, at fodtøjet sidder ordentligt fast på foden. Det er typisk ved stilladsarbejde, på lastvognsværksteder eller ved arbejde i skiftende niveauer.
Listepris III (Støvler): kr. 996,-
Denne type støvler anvendes ved arbejde, som kræver beskyttelse af fødderne og samtidig ankelstøtte. Typisk i forbindelse med arbejde, hvor undergrunden eller færdselsvejene er ujævne og med stor risiko for at vride om på foden.
Listepriser fastsættes i henhold til Industriens Overenskomst (bilag 7). Priserne reguleres årligt og er inklusive moms.
Hvornår skal sikkerheds-/værnefodtøj udskiftes?
Værnefodtøj udskiftes efter behov. Typisk når fodtøjet er nedslidt eller ikke længere yder den tilstrækkelige beskyttelse. Udskiftning sker altid efter aftale med arbejdsgiveren.
Sikkerhedssko/værnefodtøj
Sikkerhedssko også kaldet værnefodtøj beskytter fødder og ankler under arbejdet. De skal anvendes, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt ved brug af almindeligt fodtøj.
Læs mere