Vi lever længere, og vi bliver på arbejdsmarkedet i flere år, end vi gjorde tidligere. Men hvad er det, der gør det muligt og attraktivt for medarbejderne at blive længere på arbejdsmarkedet? 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fremviser i en ny rapport om fleksibilitet i seniorarbejdslivet betydningen af øget fleksibilitet i årene optil folkepensionsalderen.  
 

Fleksibilitet i seniorarbejdslivet 

Hver anden beskæftigede på 50+ år vil arbejde til en højere alder, end de ellers havde planlagt, hvis der er mulighed for at gå ned i tid, når de nærmer sig folkepensionsalderen. Det viser NFA’s rapport, der handler om fleksibilitet i seniorarbejdslivet.

Undersøgelsen viser, at seniorerne i gennemsnit forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet cirka ét år inden folkepensionsalderen. Seniorerne i undersøgelsen mener imidlertid, at fleksibilitet kan være med til at ændre på det. 

Hver anden beskæftigede på 50+ år ønsker at have mere fritid. Ligeledes viser rapporten, at hver anden +50-årige vil arbejde til en højere alder, hvis de har mulighed for at gå ned i tid cirka tre år inden folkepensionsalderen. 30 pct. af respondenterne vil arbejde til en højere alder, hvis arbejdstiden bliver tilrettelagt bedre i forhold til individets behov.  

Flere og flere virksomheder arbejder med livsfasepolitikker og sætter fokus på senkarrieren. Et godt input til dette arbejde er den værktøjskasse om god seniorpraksis, som arbejdsmarkedets parter sammen har udarbejdet.

Livsfasepolitik: Øget fleksibilitet 

-Virksomhederne har forskellige tiltag, der kan være fordelagtige for fastholdelsen af seniorer, f.eks. samtaler om senkarrieren og ændringer i arbejdstid og opgaver. De har en unik viden og erfaring, som virksomhederne gerne vil holde på, siger Christine Secher, fagleder for Future of Work i DI, og fortsætter: 

-Nogle virksomheder har aftaler med tidligere medarbejdere, der nu er pensionerede, om at tiltræde som vikarer ved spidsbelastninger. 

Flere og flere virksomheder begynder at udarbejde livsfasepolitikker, som giver mulighed for øget fleksibilitet i perioder af livet, hvor der er et særligt behov. Det kan f.eks. være for seniorer, der ikke har mulighed for eller lyst til at arbejde indtil folkepensionsalderen, men det kan også være seniorer, der ønsker at tage en efteruddannelse sideløbende med arbejdet. 

-Virksomhederne er ambitiøse, og de vil gerne være gode og attraktive arbejdspladser i hele arbejdslivet, siger Christine Secher. 

Læs om livsfasepolitikker og find eksempler på, hvordan virksomhederne arbejder med tilgangen: Livsfasepolitik: Omfavn et arbejdsliv i mange faser - DI (danskindustri.dk) 

Værktøjskasse til en god seniorpraksis 

-Arbejdsmarkedets parter har udarbejdet en værktøjskasse, som kan hjælpe virksomhederne med at arbejde med seniorpraksis og sikre et attraktivt seniorarbejdsliv, siger Christine Secher. 

Med alderen får vi andre behov for at have et godt arbejdsliv. Med tiden oplever mange, at krop og sind ikke kan det samme som tidligere, men gerne vil arbejde og gøre brug af sine kompetencer og viden. Virksomhederne vil gerne holde på sine medarbejdere og deres erfaring, som er essentiel for den daglige drift og konkurrenceevnen. 

Muligheden for at have et godt arbejdsliv i hele arbejdslivet handler om, at virksomhederne sætter fokus på deres seniorpraksis og arbejder bevidst med senkarrieren. 

Arbejdsmarkedets parter har udarbejdet en værktøjskasse med redskaber til, hvordan virksomhederne kan arbejde med deres seniorpraksis og sikre god trivsel.  

Find værktøjskassen til en god seniorpraksis: Fastholdelse af seniorer (bfa-i.dk)