Arbejdstilsynet ændrer praksis - nedrivning af asbestholdige bølgetage
Nye målinger af asbeststøv viser, at grænseværdien overskrides ved nedrivning af asbestholdige bølgeeternittage. AT ændrer praksis og stiller nye krav til arbejdet.
Nye målinger af asbeststøv fra Arbejdstilsynet viser, at den gældende grænseværdi overskrides ved nedrivning af asbestholdige bølgeeternittage. AT ændrer nu praksis, så arbejdet ikke kan udføres som arbejde med lavt støvniveau, medmindre det for eksempel med målinger kan begrundes.
Det betyder i praksis, at:
- Arbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet
- Der skal anvendes åndedrætsværn med mindst P2 filter og støvafvisende arbejdstøj. Læs mere om bølgeplader
- Udsættelsen registreres i protokollen
- Der skal være adgang til to omklædningsrum adskilt af et baderum (f.eks. miljøvogn)
- Det skal tænkes ind i tilbuddet
Se Arbejdstilsynets nyhed om nedrivning af asbestholdige bølgetage (at.dk) samt rapporten på måleprojektet.
DI har klaget over manglende kommunikation fra Arbejdstilsynet, da det har umuliggjort en overgangsordning for branchen. Ligeledes er Asbest-huset.dk ikke korrigeret grundet den korte varsel fra Arbejdstilsynet.
De nye krav fra Arbejdstilsynet får ikke indflydelse på kravet om autorisation ved nedrivning af asbestholdige materialer, der træder i kraft 1. januar 2025.
For hjælp til praktiske spørgsmål kontakt Byggeriets Arbejdsmiljøbus på tlf. 7213 0017 eller info@bam-bus.dk.
Det er vigtigt fra start at tænke de skærpede krav ind i tilbudsgivningen i forhold til betydning for tid og økonomi. I sager hvor entreprenøren allerede har afgivet tilbud, kan man læse mere i Entreprenørens Forsinkelseskrav .
Ved spørgsmål om entrepriseret kræver det service- eller branchemedlemskab af DI Byggeri. Kontakt erhvervsjuridisk rådgivning på tlf. 3377 3760
DI har ikke yderligere informationer end ovenstående og henviser til Arbejdstilsynets callcenter på tlf. 7012 1288.