Webinar: Sådan kommer du i gang med Asbestautorisationen
Deltag i webinaret, hvor du kan få mere viden om asbestautorisationen og få svar på dine spørgsmål.
Nedrivning af asbestholdige materialer kræver en særlig autorisation fra den 1. januar 2025.
DI Arbejdsmiljø Byggeri holder et webinar om virksomhedsautorisationen for nedrivning af asbest den 3. september kl. 15.00-16.00.
På webinaret vil Sikkerhedsstyrelsen kaste lys over, hvordan en virksomhed opnår en autorisation, og Arbejdstilsynet vil svare på spørgsmål om autorisationsordningen.
På webinaret kan du høre mere om ordningen, herunder:
- Hvad er et passende forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem?
- Hvad betyder det, at alle der arbejder med nedrivning af asbest skal have gennemført AMU-kurset ”Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer”?
- Hvad indebærer det, at der skal være udpeget og uddannet en faglig ansvarlig for ledelsessystemet?