Seniorer skaber godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Foto: GettyImages
28.11.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Én overset medarbejdergruppe kan styrke arbejdslysten

I en tid med mangel på arbejdskraft er det vigtigt at fastholde den arbejdskraft, der er. Derfor er det en god idé at lægge kræfter i din virksomhed for både at holde på og tiltrække seniorer.

Arbejdet med en stærk senkarriere indsats er ikke bare godt for virksomhedens arbejdsstyrke, det skaber også et godt arbejdsmiljø. Seniorer spiller en nøglerolle i at skabe godt arbejdsmiljø, selvom det ikke altid bliver set og anerkendt.

De bidrager med indsigt, overblik og værdifuld viden om virksomhedens processer og kultur, hvilket skaber tryghed og sammenhæng på tværs af teams og generationer. Det er værdier, der ikke bliver målt på, og som kan være svære at anerkende.

Når seniorer bliver en naturlig del af arbejdspladsen, oplever mange virksomheder også et løft i arbejdslysten, øget samarbejde og mere effektiv videndeling. Derfor opfordrer DI til at skabe attraktive tiltag for at fastholde seniorer på arbejdspladsen. Det kan f.eks. være mentorordninger, der kan være med til at bevare viden og skabe en arbejdsplads med fleksibilitet. Det er ikke kun af hensyn til kompetencer og arbejdskraft i virksomheden, men også fordi seniorer understøtter et sundt og inkluderende arbejdsmiljø.

DI har derfor lavet et nyt rådgivningsunivers: DI’s guide til senkarriere. Her har vi samlet viden og værktøjertil at starte dialogen om senkarrieren og skabe attraktive tiltag til gavn for både virksomheden og medarbejderen.

Du finder f.eks. DI’s skabelon til en senkarrierepolitik, hvor I hurtigt og enkelt kan udfylde virksomhedens information og få et udkast til en politik skræddersyet til din virksomhed. Besøg guiden og bliv inspireret til at skabe et arbejdsmiljø, hvor seniorer gør en positiv forskel – hver dag. 

Find senkarriere universet her

DI's guide til senkarriere
Christine Secher

Christine Secher

Fagleder, Tværgående projekter & kommunikation, Future of Work

  • Direkte +45 3377 4769
  • Mobil +45 2976 2320
  • E-mail chse@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.