Højesteretsdom kan sende milliardregning for gamle arbejdsskader til virksomhederne
Højesteret har 28. april 2026 afsagt dom i en arbejdsskadesag om ret til erstatning for tab af erhvervsevne under 15 pct. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dommen kan medføre bagudrettede krav på erstatning for 10-30 mia. kroner. Også fremadrettet indebærer dommen øgede udgifter til erstatning. DI presser på for en politisk løsning.
20. april 2026 behandlede Højesteret en sag anlagt af HK mod Ankestyrelsen om, hvor lille et tab af erhvervsevne fra en arbejdsskadesag, man kan få erstatning for. Siden 1978 har tab på mindre end 15. pct ikke udløst erstatning, hvilket har været en klar praksis i alle årene, som også følger ordlyden i den relevante bestemmelse i arbejdsskadeloven.
Den praksis har Højesteret nu gjort op med en ny dom, der fastslår at der skal tilkendes erstatning på 15 pct. for erhvervsevnetab helt ned til 5 pct. Dommen har tilbagevirkende kraft og vil også gælde nye sager.
Beskæftigelsesministeriet (BM) har vurderet, at retten til genoptagelse af sager tilbage til 1978 vil medføre en betydelig milliardudgift til erstatninger for sager om erhvervsevnetab for såvel arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Ministeriet skønner beløbet til at være mellem 10 og 30 mia. kroner samlet set for de private og offentlige arbejdsgivere.
For private virksomheder gælder, at arbejdsulykker er dækket gennem privattegnede arbejdsulykkesforsikringer. Derfor vil det i første omgang være forsikringsselskaberne, der bliver mødt af krav fra genoptagelsessager om arbejdsulykker i den private sektor. For erhvervssygdomme er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal dække udgifterne, og her vil regningen tilgå virksomhederne gennem øget AES-bidrag.
Tidligere domme om tabt erhvervsevne og fleksjob
Højesteret har i to tidligere domme fra april 2024 og januar 2025 om personer i fleksjob afgjort, at den nedre grænse for, hvornår der kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne i en arbejdsskadesag (som en bagatelgrænse) skal baseres på forarbejderne til en ændring af arbejdsskadeloven i 1978.
I præmisserne for dommene fremgår det, at selv om skadelidtes indtægtsnedgang fra arbejdsskaden var helt ned til 5 pct. så var tabet ikke bagatelagtigt, og at skadelidte var berettiget til erstatning for 15 pct. tab af erhvervsevne. Altså en højere grad af erstatning end det faktiske tab.
Fælles for de to sager var, at de handlede om personer i fleksjob, hvor der gælder en særlig bestemmelse for tilkendelse af erstatning for erhvervsevnetab (ASL § 17a).
Den nye dom fra Højesteret rammer bredere
Den sag, der nu er afgjort, har baggrund i en dom fra Vestre Landsret i marts 2025. Vestre Landsret vurderede i den sag, at en skadelidt person havde pådraget sig et ikke-bagatelagtigt tab af erhvervsevne fra en ulykke, men denne gang efter hovedbestemmelsen i arbejdsskadeloven (ASL § 17). Landsretten henviste i sin dom direkte til de to Højesteretsdomme og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Ankestyrelsen.
Da denne nye sag fra Højesteret handler om en skadelidt person i ordinær beskæftigelse og ikke fleksjob, har den betydning for rækkevidden af arbejdsskadelovens generelle bestemmelse, som langt flere sager om erstatnings bliver afgjort efter. Derfor er de økonomiske implikationer langt større, og den blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af Ankestyrelsen.
I sagen har Forsikring & Pension, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bi-interveneret til støtte for Ankestyrelsen (staten), mens FH har bi-interveneret til støtte for HK (der repræsenterer skadelidte i sagen).
DA’s hovedargument gik på det retssikkerhedsmæssigt betænkelige i at ændre en mangeårig klar retspraksis, med henvisning til lovforarbejderne, som endda er i strid med en klar og tydelig bestemmelse i lovens ordlyd. DA problematiserede dertil de betydelige økonomiske konsekvenser af en fortolkning af loven, der gik imod hidtidig praksis.
HK lagde især vægt på, at det fremgår af Højesterets dom af 17. januar 2025 om en tilskadekommen omfattet af arbejdsskadesikringslovens særlige bestemmelse om personer i fleksjob, at der gælder en bagatelgrænse på 5 pct. HK anførte, at det følger af denne doms præmisser, at bagatelgrænsen også gælder for sager omfattet af lovens generelle bestemmelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
FH lagde i sit processkrift vægt på, at de økonomiske konsekvenser, som skønnet af Beskæftigelsesministeriet, var stærkt overvurderet og ikke kunne være anledning til at give Ankestyrelsen medhold.
DI har været tæt involveret i sagen via Dansk Arbejdsgiverforening.
Erstatning på 15 pct. for tab mellem 5-15 pct.
Højesteret kom frem til en afgørelse, der ligger i forlængelse af de to tidligere afsagte domme om personer i fleksjob og har dermed givet HK medhold. Dommen åbner for genoptagelse af gamle sager tilbage til 1978, hvor lovændringen trådte i kraft.
Dertil følger det af dommen, at der fremover gælder en bagatelgrænse for erstatning for tab af erhvervsevne på 5. pct., hvor der for tab mellem 5-15 pct. skal tilkendes erstatning på 15 pct.
Nyheden er baseret på Højesterets afgørelse af 28. april 2026 i sag nr. BS-33630/2025-HJR
DI mener
DI finder det helt nødvendigt med en politisk løsning på sagen, der holder virksomhederne skadesløse i forhold til bagudrettede krav. Det vil være helt uholdbart, hvis dagens virksomheder skal betale regningen for årtier gamle arbejdsskader, der måske skete længe før de overhovedet blev etableret. Dertil har virksomhederne i dag ingen skyld i, at problemet overhovedet er opstået.
DI har derfor sammen med DA, KL, Danske regioner og Forsikring & Pension allerede på dagen for domsafsigelsen rettet henvendelse til følgende fungerende ministre med krav om, at staten holder virksomhederne økonomisk skadesløse: Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad, Finansminister Nicolai Wammen, Økonomiminister Stephanie Lose, Erhvervsminister Morten Bødskov og Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Der er behov for en lovændring, der hurtigst muligt genetablerer den grænse for erstatning på mindst 15. pct., der har været praksis hidtil, og som der har været bred politisk tilslutning til i alle årene.
DI’s råd
I forhold til konkrete forsikringsspørgsmål f.eks. eventuelle varsler om forhøjede priser på den lovpligtige arbejdsskadeforsikring henviser DI til virksomhedens forsikringsselskab, forsikringsmægler eller advokat.
DI har udarbejdet en FAQ om en række af de spørgsmål, virksomhederne kan blive mødt af fra medarbejdere og interessenter. FAQ’en opdateres løbende i takt med, at dommens konkrete konsekvenser for virksomhederne afdækkes. Tilmeld dig notifikation under FAQ’en og få besked om opdateringer.