Højesteret: Ingen erstatningsansvar for arbejdsgiver efter psykisk arbejdsskade
En socialpædagog, der blev udsat for vold og trusler under arbejdet på en psykiatrisk afdeling, fik ikke medhold i, at arbejdsgiveren havde ansvaret for hans psykiske skade. Højesteret slog fast, at arbejdet var tilrettelagt forsvarligt, og at arbejdsgiveren ikke havde tilsidesat sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen
Udvidelse førte til flere belastende episoder
En socialpædagog på en psykiatrisk afdeling oplevede i flere tilfælde voldelig og truende adfærd fra udadreagerende patienter.
Medarbejderen blev sygemeldt i perioder efter episoderne i februar og marts 2014 og blev i april 2015 opsagt på grund af langvarigt fravær og behov for særlige hensyn, som arbejdsgiveren vurderede ikke kunne imødekommes i stillingen.
Medarbejderen fik senere anerkendt en arbejdsbetinget psykisk skade af relevante forsikringsinstanser og modtog godtgørelse og erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Medarbejderen rejste imidlertid sag mod arbejdsgiveren ved domstolene med krav om yderligere erstatning efter erstatningsansvarsloven, da han mente, at arbejdet i forbindelse med en udvidelse af den psykiatriske afdeling ikke var planlagt og udført fuldt forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningen.
Der blev i retssagen fremlagt dokumentation fra blandt andet professionelle rådgivere, der vurderede, at de voldelige episoder med stor sandsynlighed havde bidraget til udviklingen af medarbejderens psykiske sygdom.
Virksomheden: Arbejdsmiljø og tilrettelæggelse var forsvarlig
Arbejdsgiveren gjorde omvendt under sagen gældende, at arbejdet på afdelingen var planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – også efter udvidelsen.
De understregede, at belastende episoder ikke helt kan undgås i psykiatrien, men at de havde iværksat flere tiltag for at forebygge skader.
Arbejdsgiveren fremhævede desuden, at medarbejderen ikke havde orienteret dem om tidligere psykiske udfordringer eller arbejdsskade. Arbejdsgiveren mente, at der ikke var grundlag for yderligere erstatningsansvar, da
medarbejderen ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at arbejdsforholdene var uforsvarlige, eller at der var direkte sammenhæng mellem tilrettelæggelsen af arbejdet og udviklingen af medarbejderens psykiske gener.
Ingen ansvarspådragende adfærd fra arbejdsgiver
Højesteret fandt, at virksomheden havde gennemført relevante tiltag i forbindelse med udvidelsen, og at arbejdet – også psykisk – var tilrettelagt forsvarligt.
Højesteret lagde i dommen vægt på, at det er en uundgåelig del af arbejdet med psykiatriske patienter, at medarbejdere kan blive udsat for udadreagerende, voldelig og truende adfærd, og at sådanne hændelser derfor ikke i sig selv er udtryk for uforsvarlige arbejdsforhold.
Retten vurderede desuden, at arbejdsgiveren i forbindelse med udvidelsen af den psykiatriske afdeling havde gennemført en række tiltag for at forebygge fysiske og psykiske skader blandt medarbejderne. Personalenormeringen og brugen af vikarer var ikke udslag af uforsvarlige forhold, og arbejdsgiveren hverken havde eller burde have kendskab til særlige forhold vedrørende medarbejderen.
Arbejdsgiveren blev derfor frifundet og skulle ikke betale medarbejderen erstatning.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Højesterets dom af 23. april 2026 i sag nr. BS-32995/2025-HJR.
DI’s råd
Højesteret slår med den nye afgørelse fast, at der i brancher med iboende risici – såsom psykiatrien – ikke automatisk påhviler arbejdsgiveren et ansvar for psykiske arbejdsskader, blot fordi medarbejdere udsættes for belastende hændelser.
Hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at der er taget relevante forebyggende skridt og indrettet et forsvarligt arbejdsmiljø i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen – også set i lyset af arbejdets karakter – så pådrages der normalt ikke et erstatningsansvar for psykiske skader ud over det, der er dækket af arbejdsskadesikringsloven.
DI anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på systematisk at forebygge både fysiske og psykiske arbejdsskader og løbende forholde sig til de konkrete risici i arbejdsopgaverne. Afgørelsen understreger, at det er centralt for arbejdsgivere at dokumentere, hvordan arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt – både fysisk og psykisk.
Læs mere om Psykisk arbejdsmiljø, herunder chikane - DI
Læs mere om Arbejdsskader - DI