Foto: Colourbox
07.07.26 Vi rådgiver dig Nyheder

”Larven fra helvede” - Det skal arbejdsgiver være opmærksom på

DI har efterlyst anbefalinger om, hvordan ansatte kan arbejde i områder tæt på egeprocessionsspinderlarver. Arbejdstilsynet har nu meldt ud, hvilke forhold arbejdsgiver skal være opmærksom på.

Egeprocessionsspinderlarver findes i stigende omfang i Danmark, og deres brandhår kan udgøre en sundhedsrisiko for ansatte, der arbejder eller færdes i ramte områder. Arbejdstilsynet understreger, at arbejdsgiver skal være opmærksom både på ansatte med direkte kontakt med larverne og på ansatte, der arbejder i eller nær de ramte områder. 

For ansatte, der arbejder i eller tæt på ramte områder, anbefaler Arbejdstilsynet blandt andet at følge de samme principper som ved støvudsættelse. Det kan f.eks. være befugtning og aftørring af overflader, at holde vinduer lukket mod ramte områder, at overveje brugen af ventilation og at være ekstra opmærksom i tørt og varmt vejr.  

 

Læs mere om Arbejdstilsynets retningslinjer her: Når der er egeprocessionsspinderlarver på arbejdet | Arbejdstilsynet  

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.