Hver dag er der tre personer, der falder ned fra en stige, mens de er på arbejde.

Foto: Colourbox
07.07.26 Vi rådgiver dig Nyheder

Ny indsats skal forebygge alvorlige ulykker i bygge og anlæg

Tidlig planlægning og projektering skal styrke sikkerheden på bygge- og anlægspladserne. I 2026 sætter Arbejdstilsynet gang i en ny indsats, og parallelt løfter BFA Bygge & Anlæg arbejdet med en konkret indsats mod fald fra højden.

Hvert år anmeldes ca. 6.300 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. En væsentlig del af ulykkerne hænger sammen med, at projektering og planlægning ikke i tilstrækkelig grad understøtter forebyggelsen af ulykker.  

Derfor igangsætter Arbejdstilsynet i efteråret 2026 en helhedsorienteret indsats, der skal styrke sikkerheden gennem bedre planlægning, projektering og samarbejde, allerede inden arbejdet går i gang på bygge- og anlægspladsen.  

Samtidig lægger BFA Bygge & Anlæg op til, at virksomheder og byggepladser gennemfører en konkret og målbar indsats mod risiko for fald fra højden, som er årsag til mange af de alvorlige ulykker og dødsulykker i branchen.  

For DI er det positivt, at der nu sættes endnu mere fokus på de forhold, der har størst betydning for at forebygge alvorlige ulykker i branchen. I regi af BFA Bygge & Anlæg har DI sammen med branchens øvrige parter været med til at understøtte, at der arbejdes målrettet med forebyggelse af ulykker, herunder særligt risikoen for fald fra højden.  

Det er netop i den tidlige fase – i projektering, planlægning og koordinering – at mange risici kan forebygges, før de bliver til farlige situationer på byggepladsen. Derfor peger den nye indsats i en retning, som er vigtig for branchen.

 

Læs mere om BFA Bygge & Anlægs indsats: Indsats mod ulykker - bfa-ba.dk 

Læs mere om Arbejdstilsynets indsats: Sikkerhed i byggeriet | Arbejdstilsynet 

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.