Foto: Getty Images
19.08.26 Vi rådgiver dig Nyheder

Hvornår er en skade en arbejdsskade?

Mange virksomheder stiller igen i år med hold til DHL-stafetten. Men hvad gælder, hvis en medarbejder får en skade under løbet?

Hovedreglen er, at en skade normalt kun kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den sker i forbindelse med arbejdet eller under udførelsen af arbejdet. Det kan dog også være tilfældet ved aktiviteter som DHL-stafet, hvis aktiviteten har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdet.  

Det vil bl.a. være relevant at se på:  

  • Om aktiviteten er et tilbud eller arrangement fra arbejdsgiveren  
  • Om aktiviteten foregår i arbejdstiden  
  • Om deltagelsen sker i arbejdsgiverens interesse eller på anden måde har en klar sammenhæng med arbejdet 

Det afhænger altid af en konkret vurdering, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade. 

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.  

Hvis en medarbejder kommer til skade under DHL-stafetten eller en lignende aktivitet med tilknytning til virksomheden, bør virksomheden derfor anmelde skaden som en mulig arbejdsskade. AES vil herefter vurdere sagen på baggrund af de konkrete omstændigheder. 

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.