16.09.26 • Vi rådgiver dig • Nyheder

Nye grænseværdier for diisocyanater og bly

Der er pr. 1 juli 2026 udstedt nye regler om grænseværdier for diisocyanater og for bly i arbejdsmiljøet.

Reglerne er relevante for virksomheder, hvor medarbejdere kan blive udsat for stofferne. Det er Arbejdstilsynets vurdering er, at de ændrede regler ikke vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomhederne.  

Ny fælles grænseværdi for diisocyanater 

Der gælder nu én fælles grænseværdi for alle diisocyanater:  

- 10 μg NCO/m³ frem til udgangen af 2028  

- 6 μg NCO/m³ fra 2029  

Samtidig er de tidligere grænseværdier for otte konkrete diisocyanater ophævet.  

Udsættelse kan føre til hudallergi og allergisk astma.  

Skærpet grænseværdi for bly 

Grænseværdien for bly og dets uorganiske forbindelser i luften er skærpet fra 0,05 mg/m³ til 0,03 mg/m³.  

Grænseværdien for bly i blodet skærpes fra 20 μg Pb/100 ml blod til 15 μg Pb/100 ml blod fra 1. januar 2029.  

Bly kan blandt andet skade reproduktionsevnen.  

Øvrige regelændringer ved arbejde med bly 

Ansatte, der arbejder med risiko for blyeksponering, skal fortsat have adgang til arbejdsmedicinske undersøgelser. Det omfatter blodprøver og helbredsundersøgelser.  

Der er ikke længere faste intervaller for undersøgelserne. I stedet skal hyppigheden fastsættes på baggrund af en konkret sundhedsfaglig vurdering. Ansatte skal desuden tilbydes helbredsundersøgelse ved lavere blyværdier i blodet end tidligere.  

Virksomheder skal ikke længere sende resultater af blodprøver og luftmålinger til Arbejdstilsynet. Det særlige bilag om blyarbejde i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer er samtidig ophævet, da en række af kravene allerede følger af de almindelige arbejdsmiljøregler.

 

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.