Kontoret får en ny rolle i den hybride organisation

Det fysiske kontor får en anden, men meget central og vigtig rolle i takt med, at virksomheder bliver stadig mere hybride.

Det mener Gitte Andersen, der er Group Workplace Industry Advisor og Thought Leader hos ISS Group, og som rådgiver danske og globale virksomheder i strategier for fremtidens arbejde.

– Jeg er overbevist om, at det fysiske kontor bliver en vigtig del af fremtidens arbejdsmarked. Det, der sker nu, er, at vi gentænker pointen med kontoret, siger hun.

Konkret peger Gitte Andersen på tre formater – eller steder at arbejde – som vil vinde frem i Danmark i de kommende år: Kontoret, hjemmearbejdspladsen og den lokale hub. 

– Kontoret bliver stedet for samarbejde, innovation, udvikling, sidemandsoplæring og alt det, der handler om at putte indhold og højde i arbejdet, siger Gitte Andersen.

Du mener, at kontoret faktisk bliver endnu vigtigere?

– Ja, det tror jeg, at det bliver. Og hvis folk skal gide komme ind, skal der være noget at komme efter. Hvis det bare er et sted med et bord og kaffe, så er det ikke nok. De dage, hvor jeg som medarbejder kører derind, vil jeg være sikker på, at jeg mødes med dem, som det er vigtigt for mig at mødes med. Det betyder, at der skal skabes nogle faglige og sociale rammer, som betyder, at man bare må møde ind, siger Gitte Andersen.

Hun understreger, at kompleksiteten i mange opgaver i dag også kalder på fysisk samvær.

– Vi har et arbejdsmarked, hvor de fleste opgaver er så komplekse, at de kræver, at flere mennesker tænker løsningerne sammen. Der nytter det ikke noget, at vi leger stilleleg og fjerner os fra hinanden.

Men er det ikke en myte, at vi f.eks. ikke kan udvikle processer og produkter, når vi sidder hver for sig – det er jo det, der er sket under coronakrisen?

– Der er også virksomheder, hvis produktivitet og innovationskraft er gået ned. De kan også se, at medarbejdere ikke føler, at de hører til i et fagligt og socialt fællesskab. Og gør medarbejdere ikke det, så går der ikke længe, før de er på vej væk. Det stærke sociale fællesskab på arbejdspladsen har rigtig meget at gøre med at være sammen i nogle tilstedeværende fællesskaber. Vi har kunne padle rundt i et års tid, fordi vi skulle, men vi kan også se, at mange medarbejdere er helt enige i, at kontoret er et vigtigt omdrejningspunkt for deres faglige udvikling og fællesskab, siger Gitte Andersen.

Skrivebordet i privaten

Hjemmearbejdspladsen er kommet for at blive. I januar 2021 viste en DI-analyse, baseret på svar fra 1.122 virksomheder, at når coronakrisen er ovre, vil over dobbelt så mange arbejde hjemmefra.

– Her får du fleksibilitet i forhold til din work-life-balance, og du kan arbejde mere fokuseret med opgaverne. Det er dog meget sjældent, at man har en medarbejder, der har behov for at sidde alene og arbejde fokuseret otte timer hver dag, siger Gitte Andersen og fortsætter:

– Men står det til medarbejderne, vil hjemmearbejdet stige rigtig meget og på deres egne betingelser. Det betyder, at ledelserne er nødt til at gentænke, hvornår og i hvilke situationer, der er brug for, at medarbejderne er fysisk til stede, siger Gitte Andersen.

Hun tilføjer, at hun ikke tror på, at ”man som virksomhed pr. default kan melde ud, at alle arbejder hjemme to dage om ugen”. Og måske er der brug for et opgør med forestillingen om ”mit arbejde”.

– Det kan være, at vi skal lære at sige ”vores arbejde” i stedet for ”mit arbejde” – og dernæst definere, hvornår vi giver hinanden frihed, som hjemmearbejde også er. 

Den lokale hub

Det tredje format, som Gitte Andersen peger på, er den lokale hub. Altså et sted nær medarbejdernes hjem, der bliver stedet, hvor de enten kan møde ind med få kolleger eller benytte til virtuelle møder eller konferencer.

– For en del mennesker er det ikke lykken at sidde hjemme og arbejde. Det kan være, at de har børn og lidt plads. For andre handler det også om, at man ikke vil sidde alene og arbejde, men måske heller ikke vil tage den lange tur til kontoret hver dag, siger hun.

Gitte Andersen nævner, at f.eks. bankerne med filialer rundt om i hele landet har gode muligheder for at tilbyde medarbejdere at arbejde i hubs.

– Et kedeligt mødelokale kan ret nemt omdannes til et fedt, virtuelt konferencelokale eller fungere som et alternativ til hjemmearbejdspladsen. Så kan man sige, at alle i en radius af 15 kilometer kan sidde der og så tage turen til hovedsædet, når det er nødvendigt.

Men hubs kan tænkes på mange måder. De kan også etableres i fælleshuse i nybyggerier, på biblioteker osv.

– Hvis vi aktiverede det, vi allerede har, så kunne Danmark bestå af et fantastisk netværk for remote work, siger Gitte Andersen.

Fintech-giganter har testet

Hvorfor tror du, at de tre formater får fodfæste i Danmark?

– Hvis du ser de globale fintech-virksomheder, så er det formater, som de har arbejdet med i mange år. Derudover er der kommet mange co-working-spaces i København de seneste år, siger Gitte Andersen.

Hvilke ledelsesmæssige kompetencer kræves der, når en virksomhed har medarbejdere på kontor, på hjemmearbejdsplads og på hubs?

– Der er brug for en struktur for, hvordan vi leder medarbejdere på alle niveauer. Man kan forestille sig, at projektlederrollen bliver vigtigere, hvis vi ofte sidder forskellige steder. Der vil der være behov for dagligt at få styr på hinanden. Derudover er der ledelseslag, ledelsesmetoder, rammer for, hvornår vi er til rådighed for hinanden og fysisk sammen, der skal gentænkes, siger hun.

Hvilken rolle spiller kontoret, når det handler om at skabe fælles DNA, når nogle medarbejdere arbejder remote, andre kommer og går, og nogle er på kontoret 37 timer om ugen?

– Kontoret skal være stedet, hvor vi dyrker vores faglige og sociale fællesskaber. Og det skal være sådan, at medarbejderne føler, at de går glip af det fagligt fællesskab og udvikling, hvis de aldrig er der, siger Gitte Andersen.