DI's bestyrelsesuddannelse kan tilpasses de medarbejdervalgte

21.11.22 Vi rådgiver dig Nyheder

DI’s bestyrelsesuddannelse er nu også for de medarbejdervalgte

Er du medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem? Så bliver du glad for at høre, at du nu kan tage de moduler af DI’s bestyrelsesuddannelse, der er særligt relevant for dig.

Formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er at få indsigt og indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen. Men for at kunne deltage aktivt og udfordrende i bestyrelsen, skal de kende til deres rolle og ansvar som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

”Vi har derfor valgt, at det nu skal være muligt for de medarbejdervalgte at tage de første tre moduler af DI’s bestyrelsesuddannelse, der netop handler om bestyrelsesroller, kompetencer, dynamik, samspil, pligt og ansvar samt økonomi” fortæller Peter Larsen, fagansvarlig for DI’s bestyrelsesuddannelse.

DI’s bestyrelsesuddannelse er normalvis opdelt i syv moduler og forløber over tre måneder. Men nu kan medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer altså fokusere på de første tre moduler og dermed færdiggøre uddannelsen på en måned.

”Vi har fået flere og flere henvendelser fra medarbejdervalgte, som gerne vil på DI’s bestyrelsesuddannelse, men som ikke nødvendigvis har brug for viden om, hvordan de f.eks. laver en plan for deres bestyrelsesarbejde og -karriere, som vi gennemgår på modul seks og syv,” siger Peter Larsen.

Han har derfor valgt at give de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer en mulighed for at tilpasse uddannelsen til dem. Han vil dog til enhver tid anbefale alle at gennemføre hele DI’s bestyrelsesuddannelse og dermed tage alle syv moduler.

Få professionel og faglig sparring med andre bestyrelsesmedlemmer. Bliv en del af DI’s bestyrelsesnetværk

Jeg har også lært, at det ikke er farligt at være i en bestyrelse. Du skal bare have et åbenhjertigt sind og være nysgerrig, så du netop får stillet en masse af de rigtige spørgsmål Ulrik Kirk Boesen, bestyrelsesmedlem hos Tibnor A/S

Den første medarbejdervalgte har dimitteret

Ulrik Kirk Boesen, bestyrelsesmedlem hos Tibnor A/S, er en af de første medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der har taget et certifikat med hjem efter at have taget de første tre moduler af DI’s bestyrelsesuddannelse.

”Jeg har lært, at når du er en del af en bestyrelse, så skal du meget mere end blot at være tilstede til møderne. Det er vigtigt, at du har redskaberne til at kunne og turde at stille de rigtige spørgsmål,” fortæller han og fortsætter.

”Jeg har også lært, at det ikke er farligt at være i en bestyrelse. Du skal bare have et åbenhjertigt sind og være nysgerrig, så du netop får stillet en masse af de rigtige spørgsmål.”

Ulrik Kirk Boesen startede på DI’s bestyrelsesuddannelse den 31. august. Den 22. september kunne han kalde sig færdiguddannet. Resten af holdet dimitterede fredag 11. november.

”Vi har fokus på at skabe et inddragende, tillidsfuldt og respektfuldt sammenhold på uddannelsen, hvor vi lærer og sparrer med hinanden. Det var derfor fantastisk at se til dimissionen i Industriens Hus, hvor godt de har det sammen, og at de vil blive ved med at bruge hinanden fremadrettet,” afslutter Peter Larsen.

Se alle DI’s kurser, uddannelser og netværk her

Om DI’s bestyrelsesuddannelse

På DI’s bestyrelsesuddannelse lærer du, hvordan du får en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet, hvordan du tackler og bliver en god sparringspartner til de udfordringer, virksomheden står overfor, og hvordan du bliver en stærk holdspiller i bestyrelsen. Undervisningen består af korte, faglige oplæg og cases fra hverdagens bestyrelsesarbejde.

Stephanie Brink Harck
Skrevet af:

Stephanie Brink Harck

Peter Larsen

Peter Larsen

Chef for Virksomhedsudvikling

  • Direkte +45 3377 4826
  • Mobil +45 2148 0080
  • E-mail plar@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.