- Mange små og mellemstore virksomheder har ikke kun familiemedlemmer ansat. De støtter også det lokale samfund ved f.eks. at sponsorere sportsaktiviteter eller at donere penge til hospitalsklovne. Her er det altså ikke nok, at bestyrelsen kigger på virksomhedens økonomi og styring. De skal også tage højde for de følelser og sociale forhold, der kan påvirke resultaterne på bundlinjen, fortæller han.

Sådan opstod idéen om et femte S

Konceptet med de fire S’er, som beskriver bestyrelsens vigtigste opgaver, er bl.a. kendt fra Professor Steen Thomsen, der har skrevet om bestyrelsens fire S’er og brugt dem som en nøgle til at forklare bestyrelsesmedlemmers ansvarsområder. Men vi har endnu ikke fundet beskrivelser fra professorer eller  andre kendte forfattere, hvor der tilføjes endnu et S. Og det er der en særlig grund til, hvis du spørger Peter Larsen.

- Forskerne har en tendens til at fokusere mere på store, velkendte virksomheder. Men mens de fokuserer på de store virksomheder er 90% af vores medlemmer SMV’erne.

- Hos de store virksomheder betyder de sociale forhold naturligvis langt mindre, end det gør hos SMV’erne, og de behøver derfor ikke diskutere det på bestyrelsesniveau. Men det gør SMV’erne, fordi de sociale forhold her har indflydelse på alle de fire andre S’er, altså hvordan økonomien ser ud, hvilken strategi de vælger osv, fortæller han.

Læs også: Bliv et værdiskabende bestyrelsesmedlem med DI's bestyrelsesuddannelse

De fem S’er skal skabe struktur i bestyrelseslokalet

Ifølge Peter Larsen skal bestyrelsesmedlemmerne bruge de fem S’er til at skabe et bedre overblik over virksomhedens drift og tage mere informerede beslutninger.

- De er jo lette at huske, fordi der kun er fem og fordi, at de alle sammen starter med s.

Han fortæller, at han selv har oplevet, hvordan diskussionerne til bestyrelsesmøderne kan være både kaotiske og uden struktur.

- Og her har de fem S’er været en stor hjælp, fordi de netop er med til at sætte rammen for diskussionen, så vi alle sammen ved, hvad vi skal diskutere og nå frem til en konklusion om. De giver altså et overblik og et overskud, som er enormt vigtigt, hvis du vil være et værdiskabende bestyrelsesmedlem.

Han oplever også, at bestyrelsesmedlemmerne får et fælles sprog, som de også kan bruge uden for bestyrelseslokalet.

- Det er også en måde at sikre sig, at banken og kapitalfonden faktisk lytter til dig, fordi S’erne gør det let for banken at konkludere, om der nu er styr på f.eks. retning, succession og økonomi.

Læs også: Få faglig udvikling, sparring og netværk med DI's bestyrelsesnetværk

DI’s Bestyrelsesuddannelse

På DI’s bestyrelsesuddannelse bliver deltagerne også grundigt lært op i de fem S’er.

- Vi starter faktisk allerede med at gennemgå S’erne på uddannelsens første modul. Vi deler deltagerne op i forskellige bestyrelser og giver dem en case, som de skal diskutere ud fra et af S’erne. Herefter roterer de, så de nu skal forholde sig til et nyt S med udgangspunkt i den tidligere gruppes diskussioner. Sådan fortsætter de, indtil alle grupper har været forbi alle fem S’er, fortæller han.

- Og så bruger vi resultaterne fra øvelsen som en form for lærebog gennem hele uddannelsen.

Ifølge Peter Larsen er det de færreste bestyrelsesmedlemmer, der kender de fire S’er – og slet ikke det femte S, inden de deltager på uddannelsen. De har måske brugt dem i diverse diskussioner, men de har gjort det mere eller mindre ubevidst. På DI’s bestyrelsesuddannelse lærer de, hvordan de kan bruge dem aktivt.

- Og det gør faktisk, at de går derfra med en følelse af, at de allerede efter den første dag på uddannelsen kan gå hjem og skabe endnu større værdi i bestyrelseslokalet.

Modtag nyheder om kurser, uddannelser og netværk inden for ledelse direkte i din indbakke