Bjørn Winkler Rasmussen er partner i Deloitte, som underviser på DI's bestyrelsesuddannelse.

Esben Zøllner Olesen
17.08.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Bestyrelsen skal turde stille spørgsmål om cybersikkerhed

Danske bestyrelser bør tage større medansvar for cybersikkerhed. Sådan lyder det fra Deloitte, der er i underviserteamet på DI’s bestyrelsesuddannelse.

En søndag morgen ringede Bjørn Winkler Jakobsens telefon. Det var en fortvivlet kunde, der var i den anden ende af røret: 

-Bjørn, jeg er blevet låst ude af alle mine systemer. Nogen har overtaget min virksomhed. Jeg kan ingenting. Hvad skal jeg gøre?

Cybersikkerhed er en stor og reel trussel for danske virksomheder. Det er dog et fåtal, der har en reel handlingsplan på plads, når uheldet er ude. Det skyldes, i følge Bjørn Winkler Jacobsen, der er partner i Deloitte, at mange vivrksomheder ikke ser sig selv som et potentielt mål for hacking:

-Virksomheder forholder sig ofte til digitalisering, når det kommer til drømmen om digitale forretningspotentialer, men cybersikkerhed handler om forsvar. Det er en reaktiv strategi, og ærligt talt noget, mange håber på, går væk af sig selv.

Tal fra IBM viser, at et gennemsnitligt cyberangreb i Skandinavien koster virksomheden 17 mio. kr. Det er et betydeligt beløb, der i værste fald kan være medvirkende til at lukke virksomheden Morten Rosted Vang, Fagleder, Digital ansvarlighed og cybersikkerhed samt underviser på DI's bestyrelsesuddanelse

Læs også: ”Stærk tiltrængt” udspil til dansk cyberforsvar lanceret i DI


Bestyrelsen har et ansvar

Som partner i Deloitte har Bjørn Winkler Jakobsen været med til at hjælpe mange kunder, når de har stået over for truslen om cyberhacking. Desværre er virksomhederne ofte uvidende om, hvor åbne de faktisk er over for angreb, og her mener Bjørn Winkler Jacobsen at bestyrelsen har et ansvar:

-Bestyrelsen anno 2021 udfordrer og inspirerer direktøren. Hvis direktøren mener, at IT-afdelingen helt har styr på det med sikkerheden, så skal bestyrelsen turde udfordre det.

Bjørn Winkler Jakobsen arbejder selv sammen med såkaldte ”etiske hackere”, der med henblik på at styrke virksomhedens sikkerhed hacker sig ind i kundens systemer for at teste, hvor godt beskyttede de er. Her prøvede Bjørn Winkler Jakobsen under en test af en kundes system, at hackerne kort tid efter alvorligt kunne meddele kunden:

-Vi er ikke de eneste inde i dit system lige nu. Du er udsat for et hackerangreb i dette øjeblik.   

 

Bjørn Winkler Jakobsen
De risici, man ikke er bevist om, er de farligste for virksomheden. Bjørn Winkler Jakobsen

Uddannelse styrker bestyrelsens virke 

I maj 2021 lancerede Dansk Industri en ny bestyrelsesuddannelse, hvor Deloitte underviser i økonomi og finansiel styring på uddannelsen. På programmet er desuden ”Bestyrelsens rolle” samt ”Bestyrelsens pligt og ansvar". Formålet er at klæde bestyrelsen på til netop at have det fremadskuende blik, der kan inspirere virksomhedens ledelse til at tænke i nye baner:

-Uddannelse er nøglen, hvis bestyrelsen skal kunne være en aktiv parter for ledelsen og hjælpe med at udfordre virksomhedens forretningsstrategi, siger chefkonsulent Peter Larsen i DI, der selv underviser på DI’s bestyrelsesuddannelse.

-På DI’s bestyrelsesuddannelse viser vi også, hvordan man som bestyrelsesmedlem kan og bør forholde sig til megatrends i samfundet som netop digitalisering eller bæredygtighed.

På uddannelsen bliver deltagerne uddannet i at træffe de komplekse beslutninger, de kommer til at stå over for i den virkelige verden, ligesom de lærer at støtte og udfordre direktørens strategi.

DI's bestyrelsesuddannelse

Med DI’s bestyrelsesuddannelse lærer du at få en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet og tackle de udfordringer, virksomheden står overfor. Tag uddannelsen og bliv en stærk holdspiller, så du kan løse komplekse bestyrelsesopgaver. Læs mere om uddannelsen her:

DI's bestyrelsesuddannelse
Tatiana Schwartz
Skrevet af:

Tatiana Schwartz

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.