Generelle anklager ikke nok til bortvisning
En lærer blev bortvist fra sit job efter flere skolepigers anklager om upassende adfærd, men ifølge en faglig voldgift forelå der ikke tilstrækkelige beviser i sagen til at berettige en bortvisning eller saglig opsigelse af læreren.
Anklaget efter 30 års arbejde med børn
To piger i en skoleklasse fortalte en vikar, at deres mandlige lærer havde rørt deres bryster. Efterfølgende bekræftede yderligere syv piger i en samtale med skolelederen, at de havde oplevet lignende upassende adfærd.
Læreren havde været ansat i kommunen siden 1987, først som pædagog og siden 2005 som lærer. Han havde således haft med børn at gøre i 30 år, og der var ikke tidligere opstået sager om upassende opførsel over for børn eller elever.
Bortvist efter tjenstlig samtale
Læreren blev indkaldt til en tjenstlig samtale. Under samtalen afviste læreren, at han skulle have opført sig grænseoverskridende over for pigerne. Han medgav, at det lød voldsomt, at ni piger fortalte den samme historie, men afviste stadig, at han bevidst havde rørt nogen af pigerne på brysterne eller tilfældigt snittet dem på låret. Han tilføjede dertil, at han ville kunne huske, hvis nogen af delene havde været tilfældet.
Efter den tjenstlige samtale blev læreren bortvist, og han tog sammen med sit fagforbund sagen op og klagede over bortvisningen. Sagen endte som en faglig voldgiftsag.
De to piger ansås som upålidelige
I kendelsen forlyder det, at de to piger, der først oplyste, at læreren havde opført sig upassende, begge var piger med ”særlige udfordringer”. Dette indebar blandt andet, at de havde svært ved at indordne sig under lærerens krav om ro og orden. Dommeren tilkendegav også , at anklagen kunne være et udtryk for, at de to piger havde følt sig uretfærdigt behandlet af læreren. Dertil beskrives det, at de to piger havde et ”særligt behov for opmærksomhed”. Hertil kommer, at en af mødrene til de øvrige piger efterfølgende meddelte, at hendes datter fragik anklagen, fordi hun ikke ønskede ”at være en del af det.”
Bortvisningen var uberettiget
Dommeren lagde til grund, at kommunen på tidspunktet for bortvisningen ikke havde et tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag til at bortvise læreren eller til saglig opsigelse.
Dommeren lagde vægt på, at der i samtalerne med de ni piger ikke blev fremlagt konkrete episoder, men derimod generelle anklager. Desuden havde der i lærerens timer været en støttepædagog til stede, som ikke havde bemærket, at læreren skulle have opført sig upassende. Der blev også lagt vægt på, at læreren aldrig tidligere var blevet beskyldt for upassende adfærd, der gav grund til at frygte, at han ikke levede op til decorum-kravene.
Læreren blev tilkendt en godtgørelse svarende til seks måneders løn for den uberettigede bortvisning.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på afgørelse i FV 2019.0144 af 26. marts 2020.
DI's råd
Bortvisning er den strengeste ansættelsesretlige sanktion, virksomheder kan gøre brug af, hvis en medarbejder har væsentlig misligholdt sin ansættelsesaftale. Det beror altid på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om det vil være berettiget at bortvise en medarbejder. Tag derfor altid kontakt til DI, inden I bortviser en medarbejder, for at få hjælp og sparring i den konkrete sag.
