Slettede ikke videoer af tidligere medarbejder
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en virksomhed, der ikke slettede video- og billedmateriale af en tidligere medarbejder på deres hjemmeside, efter at den tidligere medarbejder havde tilbagetrukket sit samtykke.
En virksomhed havde en række film på virksomhedens hjemmeside, Facebookside samt Youtube, hvor en tidligere medarbejder medvirkede. Videoerne blev brugt til markedsføring og indeholdt både videoklip og billeder af den tidligere ansatte.
Virksomheden slettede ikke materialet efter henvendelse fra medarbejderen
Den tidligere medarbejder henvendte sig af flere omgange til virksomheden og bad dem klippe ham ud af videoerne. Virksomheden oplyste ni dage efter medarbejderens første henvendelse, at video- og billedmaterialet, hvor han indgik, var blevet fjernet. Dette var imidlertid ikke tilfældet, da den tidligere medarbejder efterfølgende konstaterede, at han stadig var at finde i videoer på både virksomhedens hjemmeside samt på Youtube.
Den tidligere medarbejder klagede derfor til Datatilsynet over virksomhedens manglende sletning af oplysninger om ham i videomaterialet.
Medarbejderen havde underskrevet samtykkeerklæring
Virksomheden oplyste under klagesagen, at medarbejderen havde underskrevet samtykkeerklæring på, at virksomheden måtte bruge billed- og videomaterialet til markedsføring, og at virksomheden på den baggrund mente, det var lovligt og rimeligt at anvende tekniske fagfilm selv efter ophørt ansættelse.
På baggrund af klagen til Datatilsynet havde virksomheden dog konkluderet, at medarbejderen havde fortrudt sit samtykke og havde derfor efterfølgende slettet materialet
Kritik fra Datatilsynet
Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af virksomhedens behandling af medarbejderens anmodning om at få slettet billed- og videomaterialet. Datatilsynet opsummerede indledningsvis i afgørelsen, at en dataansvarlig i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 17 har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis den registrerede trækker det samtykke, der er grundlaget for behandlingen, tilbage, og der ikke er et andet retsgrundlag for behandlingen.
Herefter lagde Datatilsynet vægt på, at den tidligere medarbejder ved sine henvendelser om sletning til virksomheden måtte anses for at have trukket sit samtykke til behandlingen tilbage, og at virksomheden ikke umiddelbart herefter slettede oplysningerne.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Datatilsynets afgørelse af den 18. maj 2020 i sag nr. 2019-31-2316.
DI's råd
Sagen viser, at samtykke er et svagt behandlingsgrundlag, da en medarbejder til enhver tid er berettiget til at trække sit samtykke tilbage. Derfor bør I ikke anvende samtykke som behandlingsgrundlag, hvis det er muligt at behandle de nødvendige oplysninger på andre grundlag.
Konkret i forhold til anvendelse af film eller billeder af en medarbejder i markedsføringsmateriale følger det af Datatilsynets praksis, at en sådan anvendelse kræver samtykke fra medarbejderen. Hvis I anvender filmoptagelser eller billeder af jeres medarbejdere i virksomhedens markedsføringsmateriale, er det derfor væsentligt at være opmærksom på, at I, hvis en medarbejder efterfølgende trækker sit samtykke tilbage, som det helt klare udgangspunkt vil have pligt til at slette den del af materialet, hvor medarbejderen optræder.
