Kun sygedagpenge for dage med planlagt arbejde
Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse fastslået, at løsarbejdere, herunder vikarbureauvikarer, ikke har krav på sygedagpenge fra arbejdsgiveren for sygedage, hvor de ikke skulle have arbejdet.
Arbejdsgiverperioden
Virksomhedens forpligtelse til at betale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af medarbejderens sygefravær kaldes for arbejdsgiverperioden. I denne periode kan virksomheden som udgangspunkt ikke få refusion fra kommunen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Arbejdsgiverperioden er dog underlagt en række betingelser for medarbejderens beskæftigelse de seneste otte uger før fraværet. Medarbejderen skal på første fraværsdag have været uafbrudt ansat i de seneste otte uger hos den pågældende virksomhed. Derudover skal medarbejderen have været beskæftiget mindst 74 timer i denne otte-ugers-periode.
Hvis medarbejderen ikke opfylder disse to krav, kan medarbejderen ikke kræve dagpenge fra virksomheden i de første 30 kalenderdage af medarbejderens sygefravær.
Sygedagpenge fra kommunen
Hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet hos virksomheden eller er syg ud over arbejdsgiverperioden, kan medarbejderen få dagpenge fra kommunen, hvis han opfylder et beskæftigelseskrav hos kommunen.
I principafgørelsen behandles betingelsen om, at medarbejderen skal have arbejdet 240 timer inden for de sidste seks kalendermåneder forud for første arbejdsdag, samt at medarbejderen har været beskæftiget mindst 40 timer hver måned i fem ud af de seks måneder.
Betalingen fra kommunen forudsætter dog, at medarbejderen ikke har ret til sygedagpenge fra virksomheden på samme tid. Kommunen skal således kun betale dagpenge, hvis virksomheden ikke skal.
Hvad det betyder
Reglerne giver ikke anledning til de store problemer for langt de fleste medarbejdere. Beskæftigelseskravet volder dog hyppigere problemer for atypiske ansættelsesforhold, såsom løsarbejdere, herunder vikarer fra vikarbureauer. I disse ansættelsesforhold er medarbejderen nemlig ikke ansat i perioder med ledighed mellem beskæftigelse.
Vikarer er ofte ikke ansat uafbrudt hos vikarbureauet i længere tid, da perioder med ledighed udgør et brud på ansættelsen. Der er dog i sygedagpengeloven taget højde for dette, og kravet om uafbrudt beskæftigelse i otte uger gælder således ikke for vikarer. Det kræver dog stadig, at vikaren har været beskæftiget i mindst 74 timer indenfor de seneste otte uger hos det samme vikarbureau.
I principafgørelsen var en vikar ikke blevet tilbudt sammenhængende vagter i otte-ugers-perioden forud for sygefraværet, men vikaren havde været beskæftiget i mere end 74 timer indenfor de sidste otte uger.
Ankestyrelsen fastslog derfor, at vikaren havde optjent ret til sygedagpenge fra virksomheden. Dog var denne ret til sygedagpenge begrænset til den periode, hvor vikaren reelt var vagtplanlagt. Det var derimod kommunen som skulle udbetale sygedagpenge i den periode, hvor der ikke var planlagt vagter for vikaren, da vikaren også opfyldte beskæftigelseskravet hos kommunen.
Det står hermed klart, at vikarbureauet kun skal udbetale sygedagpenge for de dage i arbejdsgiverperioden, hvor en vikar rent faktisk er beskæftiget hos brugervirksomheden.
Nyheden er baseret på Ankestyrelsens afgørelse af 2. juli 2020 i sag nr. 9414.
DI's råd
Principafgørelsen gør det klart, at vikarbureauer kun skal udbetale sygedagpenge til deres vikarer for de dage i arbejdsgiverperioden, hvor vikaren er planlagt til at skulle arbejde på en brugervirksomhed. Hvis der i arbejdsgiverperioden er dage med ledighed, er det kommunen, der skal betale sygedagpenge på disse dage.
Det er derfor vigtigt, at vikarbureauer sikrer sig, at de tydeligt kan dokumentere præcist, hvornår deres vikarer er planlagt til at skulle arbejde, og hvornår de ikke skal.
