Ulovligt at ændre stilling kort tid efter varsling af forældreorlov
Østre Landsret har fastslået, at det var en væsentlig ændring at varsle en medarbejder bort fra sin stilling i salgsafdelingen og tilbage til serviceafdelingen, kort efter at manden havde varslet, at han skulle på forældreorlov.
Gradvist fra service til salg
I 2013 blev en mandlig tekniker ansat i serviceafdelingen ved en større virksomhed, der beskæftigede sig med salg og service af dentaludstyr.
I 2017 ønskede medarbejderen at rokere fra serviceafdelingen til salgsafdelingen. Virksomheden imødekom medarbejderens ønske delvist, idet medarbejderen fremadrettet arbejdede to dage om ugen i salgsafdelingen og tre dage om ugen i serviceafdelingen.
I forbindelse med ændringen blev der udarbejdet et tillæg til medarbejderens ansættelseskontrakt. Virksomheden og medarbejderen aftalte også, at medarbejderen kunne arbejde hen imod at overgå til salgsafdelingen på fuld tid.
Statusmøde og varsel om forældreorlov
I juni 2018 havde medarbejderen og arbejdsgiveren et statusmøde, hvor medarbejderen fortalte, at han skulle være far, og at han i den forbindelse ønskede at tage fem måneders orlov i foråret 2019.
Det blev på mødet også drøftet, hvornår medarbejderen kunne overgå til salgsafdelingen på fuld tid, dog uden at noget konkret blev aftalt.
Ville ikke retur til service
11 dage efter statusmødet meddelte arbejdsgiveren, at en tekniker havde opsagt sin stilling, og at serviceafdelingen derfor manglede arbejdskraft, hvorfor virksomheden var nødt til at opsige tillægget til medarbejderens ansættelseskontrakt og varsle medarbejderen tilbage på fuld tid i serviceafdelingen.
Medarbejderen anså varslingen som en væsentlig ændring af sine ansættelsesvilkår, som han ikke ønskede at acceptere. Medarbejderen kunne derfor betragte sig selv som opsagt af virksomheden.
Medarbejderen gjorde herefter gældende, at opsigelsen af tillægget var usaglig og i strid med både ligebehandlingsloven § 9 og funktionærloven § 2b.
Byretten frifandt virksomheden
Byretten frifandt virksomheden med den begrundelse, at ændringen af ansættelsesvilkårene var sagligt begrundet i mangel på arbejdskraft i serviceafdelingen. Byretten mente desuden også, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
Landsretten uenig
Østre Landsret var ikke enig i byrettens afgørelse.
Landsretten lagde i sin dom vægt på, at der kun var 11 dage imellem medarbejderens varsling af orlov og opsigelsen af tillægget, at virksomheden intet havde nævnt om ændringen på statusmødet kort forinden, at der ikke var blevet udtrykt utilfredshed med medarbejderens indsats i salgsafdelingen, og at omsætningstal, som var fremlagt under sagen, viste, at både service- og salgsafdelingen havde nået deres budgetterede omsætningstal.
Derfor mente Østre Landsret ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at orloven ikke helt eller delvist havde indgået i beslutningen om opsigelsen af tillægget og de ændrede ansættelsesvilkår.
Landsretten udmålte en godtgørelse svarende til seks måneders løn til medarbejderen for brud på ligebehandlingsloven § 9.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 31. oktober 2019 i sag nr. BS-6563-2019.
DI's råd
Sagen viser, at en virksomhed er underlagt en tung bevisbyrde i sager, hvor medarbejderen er beskyttet af ligebehandlingsloven.
Sagen viser også, at en virksomhed nøje skal overveje sagligheden, inden der varsles væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene for en beskyttet medarbejder, idet sådanne ændringer kan sidestilles med en opsigelse og et tilbud om ansættelse på nye vilkår.
Kontakt altid DI for konkret rådgivning.