Vestre Landsret frikender vikarbureau for forskelsbehandling
Vestre Landsret frifandt et vikarbureau, som i byretten ellers var blevet dømt til at betale en godtgørelse på 9 måneders løn til en tidligere medarbejder, da byretten var af den opfattelse, at vikarbureauet havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.
Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en virksomhed iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger for medarbejdere med handicap, medmindre de derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
Sagen handlede om en medarbejder i bookingafdelingen i et vikarbureau, som led af en nervesygdom, der medførte en del sygefravær. Vikarbureauet havde derfor iværksat en del foranstaltninger for at fastholde medarbejderen, herunder headset, hæve-sænkebord, pauser efter behov, § 56-aftale samt afprøvning af forskellige arbejdstider.
Ofte syg til formiddagsvagter
Efter arbejdsprøvningen meddelte medarbejderen, at hun havde det bedst, når hun arbejdede om formiddagen.
Men det var ikke en løsning, der var driftsmæssig acceptabel for vikarbureauet, fordi der var meget travlt om formiddagen, og driften derfor blev særlig hårdt ramt, hvis medarbejderen sygemeldte sig til formiddagsvagterne.
Opsagt efter nej til tilbud om en mere fleksibel stilling
Derfor tilbød virksomheden, at medarbejderen i stedet kunne arbejde på et af bureauets tre andre kontorer. Det ene kontor ville give medarbejderen lidt mere transporttid, men hun kunne her planlægge sin arbejdstid, som hun ville.
Medarbejderen afslog jobtilbuddet, fordi hun ikke kunne klare transporttiden, og hun ikke mente, at der var nok arbejde til hende der. Herefter blev medarbejderen opsagt.
Byretten dømte virksomheden
Forbundet anlagde herefter sag og gjorde gældende, at vikarbureauet havde handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Virksomheden var uenig i det synspunkt, da de havde strakt sig meget langt for at fastholde medarbejderen, og de gjorde gældende, at medarbejderen ikke var kompetent, egnet og disponibel til væsentlige funktioner af stillingen i bookingafdelingen.
Virksomheden argumenterede med, at de ifølge loven ikke havde pligt til at tilbyde medarbejderen en ny stilling på et satellitkontor. Der var i sagen tvist om, hvad det var for en stilling, som virksomheden havde tilbudt på satellitkontorerne.
Retten i Horsens fandt, at virksomheden ikke inden opsigelsen overvejede eller tilbød medarbejderen, at hun kunne få al sin arbejdstid, som hun selv kunne tilrettelægge på et bestemt af virksomhedens øvrige kontorer i X by, hvilket ville være en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning. Byretten dømte derfor virksomheden til at betale ni måneders godtgørelse.
Sagen blev herefter anket til Vestre Landsret af DI.
Landsretten tog skeen i den anden hånd
Landsretten lagde blandt andet vægt på, at tilrettelæggelsen af vikarbureauets vagtplan hvilede på saglige hensyn under hensyn til arbejdets karakter og afdelingens begrænsede størrelse.
Landsretten fandt, at det ikke var muligt at imødekomme medarbejderens behov for nedsat arbejdstid og arbejdsstart om morgenen uden driftsmæssige forstyrrelser af virksomhedens behov for stabilitet i de kritiske morgentimer i bookingafdelingen, som var central for driften.
Landsretten fandt også, at det ikke lå inden for virksomhedens tilpasningsforpligtelse at opnormere bemandingen i bookingafdelingen ved at ansætte en yderligere medarbejder på fuld tid.
Landsretten tillagde det ikke betydning, at virksomheden havde tilbudt en stilling på et af satellitkontorerne, som ellers var Retten i Horsens begrundelse for, at vikarbureauet skulle dømmes.
Landsretten frifandt herefter vikarbureauet, da de ikke havde haft pligt til at tilbyde medarbejderen arbejde på nedsat tid som fast morgenvagt i bookingafdelingen, idet virksomheden dermed ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor byrde.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på Vestre Landsrets dom af 11. marts 2021 i sag nr. BS-25319/2020-VLR.
DI's råd
Afgørelsen er i overensstemmelse med retspraksis på området og slår fast, at der ikke gælder en forpligtelse for virksomheder til at oprette en ny stilling til en medarbejder med handicap, og at det ikke kommer virksomheden til skade, hvis virksomheden alligevel tilbyder omplacering til ny stilling.