Kørsel til første og fra sidste kunde tæller ikke med i regnskabet
Østre Landsret har i en ny dom slået fast, at kørende sælgere ikke har krav på betaling for kørsel til første og fra sidste kunde. Med dommen frikendte landsretten virksomheden for krav om betaling for overarbejde og godtgørelse for fejl i ansættelsesbevis.
Den tidligere sælger og hans forbund valgte at anke sagen til Østre Landsret for så vidt angår betaling for overarbejde og godtgørelse for fejl i ansættelsesbevis.
Køretid var ikke arbejdstid
Landsretten var enig med byretten med hensyn til overtidsbetaling. Sælgeren havde hverken efter overenskomsten eller sit ansættelsesbevis krav på overtidsbetaling, og herunder ikke krav på betaling for køretiden til første kunde og fra sidste kunde.
Sælgeren havde ikke ført bevis for, at han havde udført arbejde ud over, hvad han ifølge ansættelsesaftalen var forpligtet til.
Landsretten understreger i sin dom, at det ikke er et usædvanligt vilkår for udkørende sælgere, at arbejdstiden starter ved første kunde og slutter ved færdiggørelsen af besøget hos den sidste kunde.
Ingen hjælp at hente i EU-dom
Sælgerens forbund havde påberåbt sig Tyco-dommen fra 2015 (EU-Domstolens dom af 10. september 2015 i sag C-266/14 CURIA - Dokumenter (europa.eu), hvor EU-Domstolen i den konkrete sag benævner en sådan kørsel arbejdstid. Sagen omhandlede spanske montører, der tidligere havde kørt den meget lange strækning til den første kunde og fra den sidste kunde i arbejdstiden, men hvor virksomheden havde ændret dette, så kørslen nu skulle foregå uden for arbejdstiden.
EU-Domstolen tilføjer dog i dommen, at den ikke dermed har taget stilling til eventuel betaling. Det skal fastlægges efter gældende nationale regler og praksis.
Nu har Østre Lands imidlertid udtrykkeligt tilkendegivet, at kørsel til første kunde og fra sidste kunde ikke engang er ubetalt arbejdstid for udkørende sælgere. Arbejdstiden starter således hos den første kunde og slutter hos den sidste kunde.
Heller ikke krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven
Da sælgeren havde fået den betaling, han skulle, blev virksomheden også frifundet for kravet om godtgørelse for fejl i ansættelsesbeviset.
DI førte sagen for virksomheden i byretten og landsretten.
Den tidligere sælger og hans forbund har søgt Procesbevillingsnævnet om at få lov til at anke sagen til Højesteret.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets dom af 10. marts 2021 i sag nr. BS-50731/2019/OLR.
DI's råd
Sagen viser, at virksomheder ikke – som visse forbund ellers har ment – som udgangspunkt skal betale for kørsel til første kunde og fra sidste kunde på baggrund af den nævnte Tyco-dom fra EU-Domstolen. I hvert fald ikke for så vidt angår udkørende sælgere.
Det samme vil dog sandsynligvis gælde for andre medarbejdergrupper, hvor der også har været fast praksis for, at denne kørsel ikke indgik i arbejdstiden.
Derudover har landsretten også pointeret, at kørslen ikke engang er ubetalt arbejdstid. Dvs. at kørslen f.eks. ikke skal tælles med, når det skal afgøres, om der er sket brud på arbejdsmiljøretlige regler om hviletid. Herunder f.eks. 11-timersreglen eller reglen om, at en medarbejder højst må arbejde 48 timer i gennemsnit over en 4 måneders periode.