Udmåling af godtgørelse til gravid fleksjobber
En gravid fleksjobber blev i strid med ligebehandlingsloven opsagt under sin graviditet. Ligebehandlingsnævnet tog ved udmålingen af godtgørelsen udgangspunkt i virksomhedens lønudgift og dermed ikke i kvindens indtægt på opsigelsestidspunktet.
Opsigelsen af medarbejderen
Sagen drejede sig om en kvindelig medarbejder, som var ansat i et fleksjob hos en grossist inden for autobranchen. Kvinden havde været ansat siden 1. april 2018 som virksomhedens eneste medarbejder.
I 2019 blev medarbejderen gravid med termin i december 2019, og den 3. september 2019 blev medarbejderen fuldtidssygemeldt på grund af graviditetsgener.
To dage senere modtog medarbejderen en SMS fra virksomheden, hvor ejeren forklarede virksomhedens dårlige økonomiske situation, og at medarbejderen derfor blev opsagt.
Medarbejderen klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at opsigelsen i realiteten var begrundet i hendes graviditet.
Under sagen gjorde virksomheden gældende, at opsigelsen alene var begrundet i den kritiske økonomiske situation.
Ligebehandlingsnævnet gav imidlertid medarbejderen medhold, idet nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var lagt vægt på det graviditetsbetingede sygefravær i forbindelse med opsigelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den tætte tidsammenhæng mellem opsigelsen af kvinden og hendes graviditetsbetingede sygemelding.
Udmåling af godtgørelse
Kvinden blev tilkendt en godtgørelse fastsat til 65.000 kr. svarende til cirka ni måneders løn fra virksomheden.
Idet kvinden var ansat i et fleksjob, betalte virksomheden udelukkende løn for det arbejde, kvinden udførte i fleksjobbet, hvortil kommunen supplerer lønnen med et løntilskud. Ved udmålingen af godtgørelsen blev der alene taget udgangspunkt i virksomhedens lønudgift og dermed ikke i kvindens indtægt.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 7. januar 2021 i sag nr. 9010.
DI's råd
DI bemærker, at denne afgørelse understøtter synspunktet om, at der i forbindelse med udmåling af en godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven skal tages udgangspunkt i virksomhedens lønudgift og dermed ikke medarbejderens indtægt eller økonomiske tab ved opsigelsen.
Virksomheden skal således ikke kompensere medarbejderen for det løntilskud, som medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke var blevet opsagt. Dette bekræfter ordlyden i ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, som netop benytter begrebet ”godtgørelse” og ikke ”erstatning” eller lignende, som i højere grad lægger op til, at virksomheden skal kompensere medarbejderen.
Kontakt altid DI, hvis I er i tvivl om sagligheden af en opsigelse eller udmåling af godtgørelse, eller søg vejledning på di.dk