Jobansøger oplyste ikke om gigtsygdom i tide
En pædagog oplyste først om sin gigtsygdom, efter at hun var blevet tilbudt job på en demensinstitution i en kommune, som herefter trak herefter ansættelsen tilbage. Østre Landsret afgjorde, at pædagogen ikke havde opfyldt sin oplysningspligt, og dermed at annulleringen af ansættelsen var berettiget.
Den 8. juli 2016 søgte en pædagog en stilling som demenspædagog i en kommune. Pædagogen blev indkaldt til samtale, og samme dag blev hun tilbudt stillingen.
Oplyste om kronisk sygdom 11 dage efter ansættelsesbrev
Den 14. oktober 2016 fremsendte kommunen ansættelsesbrev til pædagogen, og først den 25. oktober 2016 rettede hun henvendelse til kommunen og oplyste om sin gigtsygdom.
I henvendelsen skrev pædagogen, at hun havde glemt at oplyse om sin kroniske lidelse, men at hun var i behandling og håbede, at gigten ville holde sig i ro.
Anså det som tidligt brud på tillid
Den 27. oktober 2016 kontaktede kommunen pædagogen og beskrev den manglende information om gigtsygdommen som et brud på deres gensidige tillid.
Kommunen oplyste herefter, at ansættelsen ville blive annulleret af budget- og driftsmæssige årsager, idet kommunen havde flere medarbejdere med kroniske lidelser, og det driftsmæssigt var begrænset, hvor mange medarbejdere med særlige ordninger eller foranstaltninger en arbejdsplads samlet set kan rumme. Dagen efter fremsendte kommunen brev om påtænkt annullering af ansættelsen.
Efter at have været i dialog med pædagogens fagforening fremsendte kommunen endelig annullering af ansættelsen den 11. november 2016.
Forbundet mente, at kommunens annullering af ansættelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, idet annulleringen skyldtes, at medarbejderen havde et handicap.
Havde ikke opfyldt sin oplysningspligt
Ifølge helbredsoplysningsloven skal en medarbejder oplyse om sygdomme eller symptomer på sygdomme, der kan have væsentlig indflydelse på medarbejderens arbejdsdygtighed inden ansættelsen.
Da pædagogen først oplyste om sin gigtsygdom efter fremsendelse af ansættelsesaftalen, frifandt Østre Landsret kommunen.
Retten lagde vægt på, at pædagogen havde fortiet om forhold med nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed, som kan få væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved arbejdet som pædagog i kommunen, og kommunens forudsætninger for ansættelsen af stillingen som pædagog var bristet.
Østre Landsret afgjorde, at pædagogens sygdom ikke kunne anses som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet hun under sagen havde forklaret, at hun ikke følte sig handicappet, da hun søgte jobbet, og hun ikke havde haft sygefravær på grund af hendes gigtsygdom før sommeren 2019.
Retten lagde særlig vægt på, at pædagogens sygdom ikke havde været langvarig, hvorfor hun trods sin gigtlidelse ikke var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Kommunen blev derfor frifundet.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 4. februar 2021 i sag nr. BS-57446/2019-OLR.
DI's råd
Sagen viser, hvordan det er ansøgerens ansvar at informere om helbredsmæssige oplysninger, der har væsentlig betydning for ansøgerens arbejdsdygtighed.
Som virksomhed må I ikke spørge ind til helbredsmæssige oplysninger i en rekrutteringsproces, men ansøgeren skal derimod selv opgive disse, hvis de har indflydelse på vedkommendes arbejdsevne.
Kontakt altid DI, hvis I har spørgsmål til en konkret sag, eller find rådgivning om ansættelse og rekruttering.
