Nytårsaften var ingen undskyldning for at overse e-mail med opsigelse
En økonomidirektør havde ikke tjekket sin arbejdsmail nytårsaften og opdagede først et par dage senere, at han havde modtaget en skriftlig opsigelse. Østre Landsret nåede frem til, at medarbejderen efter omstændighederne burde have set mailen, og at opsigelsen havde virkning fra 31. december.
Ansat som økonomidirektør
En mand blev den 1. marts 2018 ansat som økonomidirektør på funktionærkontrakt. Arbejdet bestod blandt andet i rapportering, når der skulle betales regninger, opfølgning mv.
Bestyrelsesmøde om kritisk situation
Den 16. december 2019 blev der afholdt et bestyrelsesmøde for at drøfte virksomhedens overlevelse. Den økonomiske situation var kritisk. Virksomheden havde ingen likviditet og tjente reelt ingen penge. Til bestyrelsesmødet drøftede man blandt andet et notat om opsigelse af medarbejderen, men traf ikke nogen beslutning.
Den 20. december gik medarbejderen på juleferie, og der havde i den mellemliggende periode ikke været nogen opfølgning på bestyrelsesmødet.
Opsagt inden dronningens nytårstale
Medarbejderen modtog den 31. december 2019 kl. 16.32 en e-mail med sin opsigelse, som han dog først så den 2. januar 2020, da han vendte tilbage fra sin juleferie. Medarbejderen mente derfor, at opsigelsen først havde retsvirkning fra dette tidspunkt. Han anerkendte, at mailen var kommet frem, men mente ikke, at virksomheden med rimelighed kunne forvente, at han så opsigelsen inden månedens udgang, idet han havde modtaget den midt i nytårsfejringen.
Medarbejderen hævdede, at virksomheden havde haft rig mulighed for at afgive opsigelsen i dagene op til den 31. december, og det burde have stået klart, at der skulle noget mere til for at sikre, at han havde fået kendskab til opsigelsen, når den var sendt kort før dronningens nytårstale. For eksempel kunne de have ringet til ham for at varsle opsigelsen.
Krav om tilgængelighed
Af virksomhedens retningslinjer fremgik det imidlertid, at det blev forventet af direktører, at de var "til stede" og "på", når der var behov for det, herunder pr. mail, pr. SMS og pr. telefon. Når der skete noget på arbejdstelefonen, skulle en direktør reagere på det og som minimum vurdere, om det var noget, der skulle reageres på straks, eller om det kunne vente.
Medarbejderen var imidlertid ikke online i juleferien og tjekkede ikke sin arbejdsmail. Han havde ikke oplyst virksomheden, at han ikke var online i juleferien. Han havde heller ikke sat autosvar på, om at han ikke var tilstede, hvilket var en kutyme for virksomhedens ledelse.
Virksomheden dokumenterede under sagen, at de, før de sendte opsigelsen, havde korresponderet med medarbejderen på arbejdsmail uden for almindelig arbejdstid, i weekender og på helligdage. Derfor var korrespondance via e-mail efter virksomhedens opfattelse den sædvanlige kommunikationsform mellem parterne.
Medarbejderen mente dog selv, at det var tilfældigt, at han svarede hurtigt på e-mails i weekenden. Når han gik hjem fra arbejde, lagde han sin arbejdstelefon på sit hjemmekontor i kælderen. Han tjekkede ikke sine e-mails løbende, men hvis han befandt sig i kælderen og hørte en ”pling lyd”, tjekkede han sin arbejdstelefon.
31. december er ikke en helligdag
Desuden fremhævede virksomheden, at den 31. december ikke er en helligdag eller en ”særlig dag”, som anført af medarbejderen, men en almindelig arbejdsdag. Derfor burde virksomheden ikke have foretaget et opkald til medarbejderen inden afgivelse af opsigelse eller på anden måde have sikret sig
Tidspunkt for aflevering er det afgørende
Østre Landsret stadfæstede Retten i Odenses dom og slog fast, at en opsigelse i aftaleretlig forstand er et påbud, og det afgørende for opsigelsens retsvirkning er derfor som udgangspunkt, hvornår opsigelsen kommer frem.
Landsretten lagde til grund, at opsigelsen kom frem til medarbejderens arbejdsmail umiddelbart efter, at den blev sendt, og blev afleveret på en sådan måde, at medarbejderen med rimelighed kunne forventes at få kendskab til opsigelsen inden den 1. januar 2020. Opsigelsen havde derfor retsvirkning fra den 31. december 2019.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 23. juni 2022 i sag nr. BS-39495/2021-OLR.
DI's råd
Afgørelsen understreger udgangspunktet om, at en virksomhed skal sikre sig dokumentation for, at en opsigelse er kommet frem til medarbejderen inden fristens udløb (månedens udgang).
Retten lagde i denne sag vægt på, at aflevering af opsigelsen skete på en måde, så virksomheden kunne forvente, at medarbejderen ville se den inden fristens udløb/månedens udgang.
Ofte er det muligt at overbringe en opsigelse personligt og bede medarbejderen om at kvittere for modtagelsen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, for eksempel af tidsmæssige årsager, så overvej nøje, hvilken måde der egner sig bedst i det konkrete tilfælde. Opsigelse pr. e-mail og/eller e-Boks kan være en løsning, hvis det er en sædvanlig kommunikationsform mellem virksomheden og medarbejderne. Kontakt DI, hvis I er i tvivl.
