Foto: Colourbox
01.02.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Nye regler om international kørsel

Den 2. februar træder næste del af EU’s vejpakke i kraft. Det gælder blandt andet reglerne om udstationering af chauffører. Busvognmænd, der kører international buskørsel og cabotagekørsel, skal derfor være særligt opmærksomme på de nye regler.

De nye regler betyder, at en chauffør, der kører i et andet EU-land, er udstationeret, når bussen udfører cabotagekørsel og ikke-bilateral international transport (tredjelandskørsel).

En chauffør er ikke udstationeret, når han/hun udfører persontransport til eller fra det land, hvor bussen er indregistreret og vognmanden har sine vognmandstilladelser.

Tilsvarende er chauffører ikke udstationeret i de lande, som vedkommende kører i transit igennem, uden at passagerer stiger på eller af bussen.

Senest ved udstationeringens start skal operatøren anmelde dette til værtslandet ved at udfylde en udstationeringserklæring i det fælles europæiske informationssystem, IMI.

Dette gælder både når danske operatører udstationer chauffører, og når udenlandske operatører udstationerer chauffører til Danmark.

Når en chauffør er udstationeret, er han omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder i det land han kører i.

Hvis myndighederne anmoder om det via IMI-systemet, skal vognmanden fremsende oplysninger om udstationeringen.

Udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel i Danmark, vil fortsat skulle have en løn, der svarer til det, der gælder for en tilsvarende dansk chauffør.

Den aktuelle timesats kan ses på Færdselsstyrelsens hjemmeside: International godskørsel (fstyr.dk)

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.