Arbejdsmiljørepræsentant var illoyal og opførte sig utilbørligt
En bortvisning af en arbejdsmiljørepræsentant var ikke berettiget, da han havde lang anciennitet og var ældre. Men der var tvingende årsager til en opsigelse af ham, da han havde optrådt illoyalt over for virksomheden og utilbørligt over for en kollega. Det var en skærpende omstændighed, at han var arbejdsmiljørepræsentant, og at han havde ageret skjult for virksomheden.
Bortvisning af arbejdsmiljørepræsentant
En virksomhed havde bortvist en medarbejder, der var arbejdsmiljørepræsentant, havde 21 års anciennitet og var 62 år gammel.
Praksis for tildeling af varskotillæg
Arbejdsmiljørepræsentanten havde altid taget mange ekstravagter, der blev betalt med overtidstillæg.
Derudover havde der udviklet sig en praksis, hvorefter medarbejderne kunne anføre på en vagtplan, at de gerne ville tage en vagt, men kun hvis de fik varskotillæg på lidt under 500 kr.
Varskotillægget skal efter overenskomsten, der gælder for medarbejdergruppen, kun gives, hvis en vagt tildeles inden for otte dage, før vagten skal udføres.
En ny direktør ønskede at stoppe denne praksis, der kostede virksomheden en del penge. Derfor gik man over til en elektronisk vagtplan, hvor der kun blev tildelt varskotillæg, hvis en vagt blev besat inden for otte dage før.
Instruks til kolleger
Da arbejdsmiljørepræsentanten opdagede den nye praksis, skrev han til sine nærmeste 19 kolleger og instruerede dem i, at de først skulle tage vagter otte dage før, da de ellers ”mistede varskotillægget”.
Han skrev kun til de kolleger, han konkurrerede med ekstravagter om, og altså ikke alle medarbejdere, som han var arbejdsmiljørepræsentant for.
I tiden derefter var det svært for virksomheden at afsætte vagter, og en del medarbejdere meldte sig fra vagter, de allerede havde taget, hvis de lå mere end otte dage frem i tiden.
Pres på kollega
Nogle måneder senere henvendte en af arbejdsmiljørepræsentantens kolleger sig til sin leder og fortalte om en mail, han havde fået fra arbejdsmiljørepræsentanten.
Her bemærkede arbejdsmiljørepræsentanten, at han kunne se, at kollegaen havde taget en del vagter uden varskotillæg, og at arbejdsmiljørepræsentanten godt nok hverken kunne eller ville tvinge ham til ikke at gøre det, men at det jo ikke var ”konkurrence på lige vilkår”.
Mailen sluttede af med en bemærkning om, at mailen ikke var en trussel.
Medarbejderen var bekymret for sit fremtidige forhold til kollegerne, mens virksomheden også var bekymret for arbejdsmiljørepræsentantens loyalitet over for dem.
Da man tog en samtale med arbejdsmiljørepræsentanten, viste han ingen tegn på anger, og han blev derfor bortvist.
Bortvisning var ikke berettiget
Dommeren i en efterfølgende faglig voldgift mente, primært på grund af arbejdsmiljørepræsentantens alder og anciennitet, at det ud fra en samlet vurdering var betænkeligt at fastslå, at grundlaget for den skete bortvisning havde været fuldt tilstrækkeligt.
Men der var tvingende årsager
Til gengæld mente dommeren, at der var tvingende årsager til at opsige arbejdsmiljørepræsentanten.
Han lagde her vægt på, at den mail, som arbejdsmiljørepræsentanten sendte til sine nærmeste kolleger, indeholdt en utvetydig opfordring til kollegerne om kollektivt at undlade at påtage sig overtidsvagter før tidligst otte dage forinden med henblik på at opnå genetillæg i form af varskotillæg.
Dommeren opfattede det således, at arbejdsmiljørepræsentanten tilstræbte en ordning, som ville gøre det vanskeligere og dyrere for virksomheden at vagtplanlægge, og som ville være til skade for medarbejdere, der ikke havde mulighed for at påtage sig ekstravagter med kort varsel.
I forhold til den mail, som arbejdsmiljørepræsentanten sendte til en kollega, havde den, ifølge dommeren, samme karakter af modarbejdelse af arbejdsgiverens og de nævnte kollegers interesser og var derudover egnet til at lægge et utilbørligt pres på den kollega, som mailen blev sendt til.
Arbejdsmiljørepræsentanten havde under samtalen med virksomheden lejlighed til at tage afstand fra sin adfærd, hvilket dommeren lagde til grund, at han ikke gjorde.
Derudover var det også en skærpende omstændighed, at der var tale om en adfærd udvist af en arbejdsmiljørepræsentant med tillidsmandsbeskyttelse og med pligt til at varetage alle ansattes generelle interesse i et sikkert og sundt arbejdsmiljø såvel på det fysiske som det psykiske plan.
Endelig lagde dommeren vægt på, at adfærden blev udvist skjult for arbejdsgiveren.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på tilkendegivelse i faglig voldgift af 15. marts 2022 i faglig voldgiftssag FV2021-679.
DI's råd
Der var i sagen tale om en bortvisning af en arbejdsmiljørepræsentant, der er en særlig beskyttet medarbejder. Derfor skal der ganske meget til, for at det er berettiget at bortvise ham.
Sagen viser dog, at en arbejdsmiljørepræsentant – endda i højere grad end sine kolleger – har pligt til at varetage virksomhedens og sine kollegers interesser. Arbejdsmiljørepræsentanten kunne ikke bortvises, men det var primært på grund af hans høje alder og anciennitet.
Dommeren i den faglige voldgift gav meget klart udtryk for, at arbejdsmiljørepræsentanten havde ageret helt forkert, og derfor er det DI’s opfattelse, at hvis der ikke havde været tale om en medarbejder med høj alder og anciennitet, så ville også en bortvisning have været berettiget.
DI anbefaler, at I altid kontakter DI, inden I bortviser en medarbejder. Særligt hvis denne er en beskyttet medarbejder.