09.08.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Rådgivning på engelsk på di.dk

Der er lanceret en ny funktion under rådgivning på di.dk, som giver dig mulighed for at skifte sprog til engelsk. Det betyder, at du let kan oversætte DI’s rådgivning om personalejura og andre emner.

Funktionen er pt. lanceret i venstre hjørne på alle sider under "Rådgivning", dvs. også alle sider om Personaleforhold, herunder navigationssider, fagsider, dokumentsider og nyhedssider.

Funktionen oversætter alle elementer på siden, herunder navigation og de fleste "blokke" med særlig fremhævet information eller funktionalitet, f.eks. "Få besked" osv. Dog er Kontaktformularen ikke oversat, da den ligger i et andet system.

Risiko for fejl

Oversættelsen fra dansk til engelsk på di.dk er automatisk og generelt ganske god, men oversættelser fra et sprog til et andet er aldrig 1-1, og der kan opstå besynderlige fejl eller afvigelser fra den terminologi, vi plejer at benytte.

Du er derfor velkommen til at skrive til os, hvis du bliver opmærksom på en forkert oversættelse af et eller flere ord.

Send en e-mail

Skriv "Oversættelse til engelsk på di.dk" i emnefeltet, indsæt link til siden og skriv, hvilket ord der er oversat forkert samt gerne forslag til en bedre oversættelse. Send e-mailen til personaleupdate@di.dk.

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter