Ingen beviser for, at problemer med ryggen var et handicap
En lærer med rygproblemer blev opsagt på grund af langvarigt sygefravær og klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap. Læreren fik dog ikke medhold i sin klage, fordi han ikke havde dokumenteret, at hans problemer med ryggen var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Sygemeldt på grund af problemer med ryggen
Sagen handlede om en lærer, der var fuldtidssygmeldt siden fra februar 2019 på grund af ryggener som følge af en arbejdsulykke i november 2018.
Skolen og læreren havde afholdt opfølgningssamtaler både i juni og i oktober 2019. På begge møder blev det oplyst, at der ikke var nogen fremgang i sygeforløbet, og medarbejderens læge havde vurderet, at der ville gå måneder inden fuld raskmelding.
Opsagt på grund af højt sygefravær
Skolen sendte i oktober 2019 et høringsbrev til læreren om påtænkt opsigelse på grund af det omfattende sygefravær.
Læreren reagerede ikke på høringsbrevet, og blev derfor den 25. november 2019 opsagt fra sin stilling med seks måneders varsel til fratræden ved udgangen af maj 2020.
Skolen tilbød herefter medarbejderen genansættelse med færre timer om ugen end hidtil, men læreren afslog tilbuddet.
Klagede over forskelsbehandling
Efterfølgende klagede læreren til Ligebehandlingsnævnet, fordi han mente, at han var blevet opsagt på grund af handicap.
Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle medarbejdere på grund af handicap. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om læreren havde påvist faktiske omstændigheder, som skabte en formodning for, at han var blevet opsagt på grund af handicap.
Ville have opsigelsen trukket tilbage
For nævnet anførte læreren, at skoleledelsen på intet tidspunkt havde indhentet lægelig dokumentation om prognose eller skånebehov i forhold til klageren. Han mente derfor, at opsigelsen skulle trækkes tilbage.
Derudover mente læreren, at han var blevet tilbudt ny ansættelse og ikke en genansættelse i tidligere stilling, og at det i sig selv var udtryk for forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, da timeantallet var væsentlige lavere i forhold til hans tidligere ansættelse.
Nødvendigt at opsige
Under sagen for Ligebehandlingsnævnet gjorde skolen gældende, at det på grund af skoledriften og undervisning var nødvendigt at opsige læreren, da der ikke var udsigt til, at han ville vende retur på fuld tid.
Skolen gjorde endvidere gældende, at læreren, på trods af en række tilpasningsforanstaltninger, kun var i stand til at arbejde i et ganske begrænset omfang.
På baggrund af sagens oplysninger fandt Ligebehandlingsnævnet det ikke godtgjort, at medarbejderen i første omgang havde dokumenteret, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Derfor fik læreren ikke medhold i klagen.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. juni 2022 i sag nr. 9831.
DI's råd
Sagen er et eksempel på, at prognosen kan få afgørende betydning, når medarbejderen skal bevise, at medarbejderen har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Derudover viser sagen, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere sine saglige og objektive grunde til at opsige en medarbejder med et handicap.
Kontakt altid DI for rådgivning, hvis I overvejer at opsige en medarbejder, som kan være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.