Vikarloven dækkede stadig efter fire forlængelser af ansættelsen
Sø- og Handelsretten har afgjort, at en vikar fra et vikarbureau fortsat var omfattet af vikarlovens anvendelsesområde, selv om vikarens arbejde hos samme brugervirksomhed blev forlænget fire gange og således havde en samlet og ubrudt længde på mere end 3,5 år.
Vikar eller funktionær?
Sagen handlede om, hvorvidt en vikar under sin ansættelse hos et vikarbureau var omfattet af lov nr. 595 af 12. juni 2013 med senere ændringer om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. (vikarloven), selv om ansættelsesforholdet blev forlænget fire gange og varede fra den 1. december 2016 til den 31. juli 2020.
Hovedspørgsmålet i sagen var, om vikaren var udsendt for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver hos brugervirksomheden, eller om udsendelsen ikke kunne anses for midlertidig i vikarlovens og det bagvedliggende EU-direktivs forstand.
Desuden skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, om vikaren kunne anses for omfattet af funktionærloven, hvis vikarloven ikke fandt anvendelse.
Forbundet påstod, at ansættelsen var et udtryk for omgåelse af funktionærloven, og at ansættelse af mere end 3,5 års varighed ikke kunne anses for midlertidig, hvorfor vikarloven ikke skulle finde anvendelse.
Vikarbureauet mente derimod, at ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst, som vikarbureauet havde tiltrådt, og at der derfor ikke var forbud mod gentagende udsendelser og ikke krav om saglighed for gentagne udsendelser efter vikarlovens § 3 stk. 5. jf. § 3 stk. 4.
Overenskomsten yder den nødvendige beskyttelse
Sø- og Handelsretten afgjorde, at vikaren fortsat var omfattet af vikarloven. Retten anførte i sin begrundelse, at Danmark har valgt en model, hvor beskyttelsen i vikarloven mod at foretage successive udsendelser kan fraviges ved i stedet at lægge beskyttelsen af vikarer på dette område i en kollektiv overenskomst. I denne sag var der netop indgået en overenskomst, som dækkede arbejdet, og derfor måtte vikaren søge sin beskyttelse mod successive udsendelser i denne overenskomst.
Retten slog herefter fast, at det var ubestridt, at overenskomsten ikke var brudt. Dermed ansås ansættelsesforholdet omfattet af vikarloven, og funktionærloven fandt ikke anvendelse, idet der ikke forelå en tjenestestilling i forholdet til brugervirksomheden.
Retten tog således ikke konkret stilling til begrebet ”midlertidig”.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Sø- og Handelsrettens afgørelse af 15. august 2022 i sag nr. BS-13671/2021.
Afgørelsen er anket til Højesteret.
DI's råd
Sagen viser, at forbuddet mod successive udsendelser primært gælder, når en vikar udsendes uden overenskomstdækning, og at indgåelse af overenskomst normalt kan anses som tilstrækkelig beskyttelse for vikaren, der derfor kan træde i stedet for vikarlovens beskyttelse.