Udstationerede tømrere fra Litauen fik for lidt i løn

Sag om løn til litauiske tømrere

Sagen handlede om, hvorvidt en virksomhed omfattet af Bygningsoverenskomsten havde aflønnet nogle tømrere, som var udstationeret fra Litauen til Danmark, korrekt. Forbundet rejste sagen, fordi de mente, at tømrerne havde fået for lidt i løn og forlangte betaling af det beløb, som virksomheden havde sparet ved at underbetale medarbejderne.

Virksomheden mødte ikke op ved voldgiften.

Uenighed om antal timer og medarbejdere

Der var i sagen uenighed om, hvor mange timer de litauiske tømrere havde arbejdet. Forbundet lagde vægt på vidneudsagn, som forklarede, at medarbejderne havde arbejdet mindst 9 timer pr. dag samt 4 timer hver lørdag. Virksomheden lagde derimod vægt på dokumentation, som viste 7,5 timer pr. dag samt 4 timer på nogle ganske få lørdage.

Da virksomheden udelukkende havde fremlagt månedsoversigter for nogle navngivne medarbejdere, men hverken time- eller ugesedler, mente dommeren ikke, at virksomheden havde understøttet rigtigheden af månedsoversigten. Dommeren lagde derfor vægt på de mundtlige forklaringer fra vidnerne.

Derudover hævdede forbundet, at der havde været seks mand på pladsen i 72 mandemåneder. På baggrund af tidligere referater i sagen samt virksomhedens beskrivelse af arbejdsgangen på pladsen, fandt dommeren dog, at bemandingen på pladsen måtte have været fem mand i 28 uger, altså en del mindre end forbundet havde hævdet.

Hvad havde virksomheden så betalt

Af ansættelseskontrakterne fremgik en timeløn over overenskomstens mindstesatsbetaling, men der fandtes også en litauisk ansættelseskontrakt med et ikke tilsvarende indhold. Da virksomheden ikke selv deltog under sagen og derfor ikke kunne forklare de kontraktuelle forhold, konkluderede dommeren, at de fremlagte lønsedler ikke overholdt overenskomstens bestemmelser. Da det ikke fremgik tydeligt af materialet, hvad medarbejderne reelt fik betalt for deres arbejde, fandt dommeren, at medarbejderne var blevet betalt for deres arbejde, men svarende til 50 kr. pr. time.

I forlængelse heraf lagde dommeren igen vægt på, at virksomheden havde haft mulighed for at imødekomme påstandene og afgive forklaring ved voldgiften, men at fraværet herfra måtte komme virksomheden til skade.

Brud på overenskomsten

Dommeren lagde i sin begrundelse meget vægt på, at virksomheden i det hele klart har tilsidesat sin overenskomstmæssige pligt til at bidrage til sagens oplysning og ikke deltage i den fagretlige behandling. Den tvivl, som kunne være undgået ved, at virksomheden havde bidraget til sagens oplysning, kom virksomheden til skade i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om processuel skadevirkning og bevis.

Dommeren mente ikke, at virksomheden havde fremlagt materiale, der på nogen måde kunne anses for at udgøre en pålidelig, sammenhængende og fyldestgørende redegørelse. Der manglede f.eks. ugesedler og timesedler, og lønsedlerne opfyldte ikke overenskomstens krav. Hertil kom, at virksomheden uden angivelse af gyldig grund var udeblevet fra den mundtlige behandling af sagen.

På grundlag af det tilgængelige materiale og vidneudsagn nåede dommeren frem til, at virksomheden efter overenskomsten burde betale de udstationerede tømrere i alt 1.551.284 kr. for det udførte arbejde, men at virksomheden kun havde betalt 357.700 kr. Hertil kom, at virksomheden havde sparet 37.191 kr. på logi til medarbejderne. Virksomheden skulle derfor betale 1.225.000 kr. til forbundet.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på Faglig Voldgifts afgørelse af 29. december 2022 i sag nr. FV2022.1108.