Stilling tilbudt til en anden efter oplysning om graviditet
En kvinde blev tilbudt en stilling som mødebooker, og oplyste herefter om sin graviditet under en telefonsamtale med arbejdsgiveren. Kort efter blev hun oplyst om, at stillingen var besat til anden side. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var tale om forskelsbehandling og tilkendte kvinden en godtgørelse på 40.000 kr.
Ansættelsessamtaler og jobtilbud
Kvinden søgte i januar 2021 stillingen som mødebooker og deltog herefter i to ansættelsessamtaler vedrørende stillingen i henholdsvis januar og februar. I slutningen af februar blev hun tilbudt stillingen pr. mail, og samme dag gentog arbejdsgiverens kontor- og HR-chef jobtilbuddet under en telefonsamtale. Kvinden ønskede under denne samtale at drøfte lønnen i stillingen, og oplyste derudover om sin graviditet, og at hun havde termin i august 2021.
Fra denne dag og frem til midt marts sendte kvinden flere mails til kontor- og HR-chefen med spørgsmål om opstart og rykkere for svar. Kontor- og HR-chefen havde oplyst, at tiltræden gerne skulle ske pr. 1. marts. I starten af april vendte kontor- og HR-chefen tilbage med besked om, at stillingen var besat til anden side.
Lønforhandlinger som begrundelse
I beskeden til kvinden blev det oplyst, at hun ikke blev ansat i stillingen, da hun ikke ville godtage den løn, som arbejdsgiveren kunne tilbyde.
Arbejdsgiveren mente, at kvinden under den telefoniske samtale havde afslået at indtræde i stillingen til den løn, som arbejdsgiveren kunne tilbyde. Derfor genopslog denne stillingsopslaget. Kvinden påstod, at hun ikke havde takket nej til stillingen, men derimod accepterede vilkårene for ansættelsen, bl.a. i sine mails.
Det var således ikke på grund af oplysningen om graviditet, men på grund af lønforhandlingerne, at arbejdsgiveren ikke antog kvinden i jobbet. Arbejdsgiveren afviste at have lagt vægt på graviditeten eller at have nævnt overfor kvinden, at den udgjorde et problem for hendes tiltrædelse.
Bevisbyrde ikke løftet
Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde spillet en rolle i valget om ikke at ansætte kvinden. Der blev lagt vægt på, at der på tidspunktet for kvindens oplysning om graviditet reelt allerede var indgået en ansættelsesaftale. Derudover var tidspunktet for tiltræden aftalt.
Der var dermed påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med graviditeten. Efter ligebehandlingslovens § 16 a skulle arbejdsgiveren derfor bevise, at dette ikke var tilfældet. Denne bevisbyrde kunne ikke løftes, idet der ikke blev redegjort nærmere for betydningen af lønforhandlingen, og derudover lagde nævnet vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditet og arbejdsgiverens manglende reaktion i forhold til den aftalte ansættelse.
Kvinden blev tilkendt godtgørelse på 40.000 kr.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 1. december 2022 i sag nr. 9014.
DI's råd
Sagen viser i tråd med lignende sager, at en arbejdsgiver skal kunne løfte bevisbyrden for, at oplysninger om graviditet ikke har spillet en rolle ved ansættelser, da det vil være en krænkelse af ligebehandlingsloven. Hvis en ansøger kan påvise faktiske omstændigheder, som peger på, at graviditeten har haft betydning for et afslag, skal arbejdsgiveren altså kunne modbevise dette.
Her vil den tidsmæssige sammenhæng mellem oplysning om graviditet og et afslag spille en betydning, og derudover om arbejdsgiveren reelt kan begrunde sit afslag.
Læs mere på Ligebehandling - Køn, graviditet og barsel - DI (danskindustri.dk)