Jul og nytår 2024 – Byggeriets overenskomster
Få styr på reglerne om arbejdstid og løn til jul og nytår for medarbejdere omfattet af Bygningsoverenskomsten, Bygge- og Anlægsoverenskomsten, Mureroverenskomsten, Industrioverenskomsten, Maleroverenskomsten, Gulvoverenskomsten, Industri- Træ og Møbeloverenskomsten, HK-overenskomsten og Teknikeroverenskomsten.
1. og 2. juledag
25. og 26. december 2024 er begge søgnehelligdage.
Medarbejderne skal sammen med lønnen for december have udbetalt forskudsbeløb for 1. og 2. juledag. Beløbet skal udbetales, uanset om medarbejderne er kaldt på arbejde eller har fri.
Medarbejdere, der kaldes ind, honoreres således med sædvanlig timeløn, forskudsbeløb fra søgnehelligdagskontoen og overenskomstmæssig overarbejdstillæg.
Nytår
Nytårsdag, 1. januar, er også en søgnehelligdag. Her gælder de samme regler for betaling som 1. juledag.
Medarbejdere, der kaldes ind, honoreres også med sædvanlig timeløn og overenskomstmæssig overarbejdstillæg.
Funktionærer
For funktionærer ansat på HK-overenskomsten og Teknikeroverenskomsten er 24. december samt 1. og 2. juledag samt nytårsdag hele fridage med løn. Disse dage kan medarbejderen selv vælge at få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.
Beløbet på medarbejdernes fritvalgskonto, som endnu ikke er udbetalt, skal udbetales med lønnen for december.
Lærlinge
Hvis en virksomhed holder ferielukket i perioden mellem 1. oktober og 30. april, gælder der særlige regler for lærlinge. Reglerne afhænger af, hvornår lærlingen blev ansat, og hvor mange dages betalt ferie, lærlingen allerede har optjent.
Hvis lærlingens ansættelsesforhold er begyndt i perioden fra 1. november til 30. juni, har lærlingen ret til fem dages betalt ferie under ferielukningen, i det omfang lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Lærlinge, der er ansat før 1. november, har ret til betalt ferie i fem uger i hele ferieafholdelsesperioden. De har derfor ret til betalt ferie under hele ferielukningen, i det omfang lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Har lærlingen optjent feriegodtgørelse i et tidligere job, skal arbejdsgiveren betale differencen, når der holdes ferie. Det gælder, hvis godtgørelsen udgør et mindre beløb pr. dag end fuld løn.
Læs også Få styr på lærlinge og elevers ret til ferie - DI
Læs mere om Ferie og feriefridage for lærlinge og elever - DI
Restbeløb på SH-kontoen
Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for den 52. lønningsuge.
Hvis der er overskud på kontoen, udbetales dette direkte til medarbejderen senest den første lønudbetalingsdag i januar. Medarbejderen kan dog inden 30. november fremsætte ønske om, at restbeløbet indbetales som et ekstraordinært pensionsbidrag.
Hvis der derimod er underskud på kontoen, betragtes det som gæld til virksomheden, som virksomheden kan modregne i medarbejderens tilgodehavende løn.
Ferieloven påvirker ikke SH-udbetalingerne
Søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling skal holdes helt adskilt fra feriegodtgørelse, og ferieloven har ikke indflydelse på, hvordan søgnehelligdags- og feriefridagsopsparingen optjenes og opgøres ved udgangen af året. Restbeløbet fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen må således ikke indberettes til feriepengeinfo eller afregnes til feriekonto.
Hvem gælder reglerne for?
Reglerne gælder for medarbejdere, der er omfattet af DIO IIIs timelønsoverenskomster.
Maleroverenskomstens regler om søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse adskiller sig dog fra de ovenfor beskrevne regler, idet medarbejdere efter Maleroverenskomsten i stedet får udbetalt søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling i rater i forbindelse med afholdelse af påske, jul og feriefridage.