Pilot taber lønsag i Højesteret mod Lønmodtagernes Garantifond
Højesteret har afgjort, at en pilot, der arbejdede for et flyselskab gennem en mellemmand, ikke var berettiget til dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. Piloten kunne ikke godtgøre, at han var ansat direkte i det konkursramte selskab.
Ingen direkte ansættelse hos det konkursramte selskab
Piloten søgte ansættelse hos et flyselskab, men blev i stedet tilbudt en kontrakt af et bemandingsselskab, som udlejede flypersonale til flyselskaber. Efter samtale med flyselskabet indgik piloten en kontrakt med bemandingsselskabet. Denne kontrakt blev dog opsagt kort tid efter på foranledning af flyselskabet. Piloten forsøgte at få en permanent kontrakt direkte med flyselskabet, men dette blev afvist.
Flere kontrakter og konkursen
Piloten indgik senere en ny kontrakt med bemandingsselskabet, hvor han gennemgik et træningsforløb hos flyselskabet og fløj efter vagtplaner udarbejdet af flyselskabet. Lønnen blev betalt af bemandingsselskabet og var betinget af, at flyselskabet betalte bemandingsselskabet for det udførte arbejde. Flyselskabet gik konkurs, og samme dag opsagde bemandingsselskabet pilotens kontrakt.
Krav om løn afvist af Lønmodtagernes Garantifond
Piloten anmeldte krav på manglende løn og løn i opsigelsesperioden til Lønmodtagernes Garantifond, som afviste kravet med begrundelsen, at han ikke havde dokumenteret ansættelse i flyselskabet.
Ingen dokumentation for ansættelse i flyselskabet
Højesteret udtalte, at for at være omfattet af dækningsgarantien, skal den person, der kræver løn, være ansat i det konkursramte selskab. Højesteret fastslog, at ved vurderingen af lønmodtagerkrav efter lov om Lønmodtagernes Garantifond, skal man anvende det almindelige nationale arbejdstager- og arbejdsgiverbegreb.
Højesteret bemærkede, at der ikke var en kontrakt mellem piloten og flyselskabet, og at piloten modtog sin løn fra bemandingsselskabet, som også sendte månedlige lønsedler til ham.
Der var ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fastslå, at pilotens ansættelsesforhold med bemandingsselskabet var proforma. Højesteret fastslog derfor, at piloten ikke havde godtgjort, at han var ansat som lønmodtager i flyselskabet.
Pilotens krav var derfor ikke omfattet af dækningsgarantien, og piloten kunne derfor ikke få dækning fra Lønmodtagernes Garantifond.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Højesterets afgørelse af 6. november 2024 i sag nr. BS-11807/2024-HJR.
DI's råd
Sagen viser, at virksomheder godt kan udsende eller udleje deres medarbejdere til andre virksomheder under kundens instruktion, uden at dette medfører, at der etableres et ansættelsesforhold mellem den indlejende virksomhed og medarbejderen. Dette kan både ske som led i virksomhedens forretningsmodel eller ved arbejdsmangel.
Man bør dog være opmærksom på, at hvis denne aktivitet udgør den væsentligste del af virksomhedens aktiviteter, så vil der være tale om et vikarbureau. Vikarer fra vikarbureauer er underlagt andre regler end almindelig sporadisk udleje af vikarer.
Det er afgørende at have klar dokumentation for ansættelsesforholdet, især når der er flere parter involveret. Virksomheder bør sikre, at ansættelseskontrakter tydeligt angiver, hvem der er den juridiske arbejdsgiver, og hvordan arbejdsinstruktioner og kontrol er organiseret. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at modtagelse af instruktioner fra en tredjepart ikke nødvendigvis ændrer på det formelle ansættelsesforhold. Sørg for at have klare aftaler og dokumentation på plads for at undgå lignende tvister.
Læs også DI's nyhed om landsrettens afgørelse i samme sag: Tvivl om hvor pilot var ansat - DI
Læs mere om Krav til ansættelseskontrakter - regler og rådgivning - klik her - DI (danskindustri.dk)