EU-dom om overtidsbetaling til deltidsansatte plejere
EU-domstolen fandt i en nyere sag, at der var ”en mindre gunstig behandling” af to deltidsansatte plejere, som først kunne få overarbejdsbetaling, når de havde arbejdet 38,5 timer om ugen, som var det antal timer, som var normen for fuldtidsmedarbejdere på området.
Sagens faktum
I Tyskland var to plejere ansat til at yde ambulant dialysebehandling i hele Tyskland. De to plejere var ansat på henholdsvis 40 pct. og 80 pct. af en fuldtidsansat medarbejdersarbejdstid, som for det konkrete område var 38,5 timer om ugen.
Tvisten
De to plejere krævede udbetaling af overarbejde, men deres arbejdsgiver afviste dette og anførte, at de først kunne få overtidsbetaling efter 38,5 timer om ugen, da det var arbejdstiden for fuldtidsmedarbejdere.
De to plejere valgte at gå til en tysk domstol med dette og anførte, at den manglende udbetaling medførte mindre gunstig behandling sammenlignet med fuldtidsmedarbejdere. Derudover anførte plejerne, at behandlingen også var indirekte forskelsbehandling på grund af køn, da de fleste medarbejdere på deltid er kvinder.
Den tyske domstol besluttede at henvise spørgsmålet til EU-domstolen, da sagen handlede om fortolkning af EU-ret.
EU-Domstolen blev bedt om at tage stilling til:
- Om nationale overenskomstmæssige bestemmelser, der kun betaler overtidstillæg for arbejdstimer ud over fuldtidsansattes arbejdstid, udgør forskellig behandling af fuldtids- og deltidsansatte.
- Om en sådan forskellig behandling påvirker flere kvinder end mænd og dermed udgør indirekte forskelsbehandling.
- Om overenskomstparter forfølger et legitimt formål ved at fastsætte sådanne bestemmelser, der afholder arbejdsgiveren fra at anordne overarbejde og sikrer, at fuldtidsansatte ikke behandles mindre gunstigt end deltidsansatte.
EU-domstolens afgørelse
Dommeren fandt, at der var en "mindre gunstig" behandling af deltidsansatte medarbejdere, da nationale bestemmelser kun gav deltidsansatte overtidstillæg for arbejdstimer ud over den normale arbejdstid for medarbejdere på fuld tid.
Denne behandling kunne ikke begrundes med formålene om at afholde arbejdsgiveren fra at pålægge medarbejderne flere timer end aftalt og at undgå at behandle fuldtidsansatte medarbejdere mindre gunstigt.
Derudover fandt dommeren, at nationale bestemmelser om, at deltidsansatte medarbejdere kun får udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte, udgør indirekte forskelsbehandling på grund af køn, hvis det kan dokumenteres, at disse bestemmelser ufordelagtigt påvirker en betydeligt større andel af kvinder end mænd. Det er ikke nødvendigt, at fuldtidsansatte udgør en væsentligt højere andel af mænd. En sådan forskelsbehandling kan ikke begrundes med formålene om at afholde arbejdsgiveren fra at pålægge medarbejderne flere timer end aftalt og om at undgå, at fuldtidsansatte medarbejdere behandles mindre gunstigt.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på EU-domstolens afgørelse af 29. juli 2024 i sag C-184/22 og C-185/22.
DI's råd
Sagen er et brud med den måde, EU-Domstolen tidligere har anskuet overarbejde for deltidsansatte medarbejdere på.
For deltidsansatte omfattet af overenskomster, er det DI’s råd, at overarbejde håndteres i overensstemmelse med overenskomstens regler.
Hvis det er muligt, bør deltidsansattes medarbejderes overarbejde fortsat begrænses mest muligt, f.eks. ved at overarbejde placeres hos medarbejdere, der ikke er ansat på deltid, eller ved at deltidsansatte medarbejdere bliver tilbudt en højere normtid.
For deltidsansatte medarbejdere, der ikke er omfattet af en overenskomst, anbefaler DI, at de behandles på samme måde som sammenlignelige fuldtidsmedarbejdere. Deltidsansatte medarbejdere uden overenskomst bør derfor have overarbejdsbetaling for timer udover deres individuelt aftalte arbejdstid, under samme betingelser som deres sammenlignelige, fuldtidsansatte kolleger modtager betaling for overarbejde.
Læs mere om Deltidsjob - rådgivning om deltidsansatte medarbejdere - klik her - DI (danskindustri.dk)