Ikke passivitet ved bortvisning for konkurrerende virksomhed
Østre Landsret nåede frem til, at en virksomhed med rette bortviste en vagt og teamleder, som havde stiftet et konkurrerende selskab. Vagten blev først bortvist 3-4 uger efter, at virksomheden blev bekendt med eksistensen af det konkurrerende selskab, men landsretten fandt ikke, at der var udvist passivitet. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.
Opstart af konkurrerende virksomhed
En vagt og teamleder havde, mens han var i uopsagt stilling, stiftet sit eget vagtselskab. Han stiftede selskabet i februar 2020 og videresolgte det i foråret 2020 til en person med tidligere tilknytning til hans arbejdsgiver, hvilket fremgik af CVR.
Virksomheden opdagede dette i starten af august 2020 via opslag i CVR og indkaldte vagten til et møde 7. august 2020. Det fremgik ikke af mødeindkaldelsen, at mødet vedrørte en mistanke om konkurrerende aktiviteter.
Vagten kunne dog ikke denne dag og foreslog i stedet 9. august 2020, som var en søndag. På grund af sommerferieperioden blev mødet først afholdt 24. august 2024.
Vagten blev ikke suspenderet i den mellemlæggende periode og fortsatte med at arbejde.
Bortvist efter møde
På mødet 24. august 2020 blev vagten forelagt oplysningerne om selskabet, og bedt om at forklare sig. Vagten bekræftede på mødet, at han var stifter af selskabet og tidligere direktør, men at han ikke burde stå registreret som direktør længere, fordi han havde solgt selskabet i maj 2020.
Vagten fortalte også på mødet, at han oprindeligt havde stiftet selskabet for at kunne overtage en af virksomhedens kunder, hvis virksomheden mistede kontrakten med kunden, hvilket vagten havde en forventning om.
Mødet endte med, at vagten blev bortvist, og virksomhedens direktør erfarede også efterfølgende fra en tillidsrepræsentant, at vagten havde haft drøftelser med kolleger om at tage ansættelse i det nystiftede, konkurrerende vagtselskab, hvis dette blev aktuelt.
Senere kom det også frem, at vagtselskabet havde opnået autorisation i foråret 2020, og at salget af selskabet i foråret 2020 skete med henblik på at løse en konkret autorisationskrævende opgave.
Berettiget at bortvise
Vagten stævnede virksomheden, da han mente, at bortvisningen var uberettiget. Han fremførte under sagen, at der kun var tale om forberedende konkurrencehandlinger, som ikke udgjorde en væsentlig misligholdelse, og at virksomheden under alle omstændigheder havde udvist passivitet ved ikke straks at drage konklusioner på baggrund af oplysningerne i CVR.
Det følger af retspraksis, at en medarbejder i opsagt stilling godt kan foretage forberedende konkurrencehandlinger i begrænset omfang.
I denne sag var vagten i uopsagt stilling, og her følger det af retspraksis, at selv meget beskedne og forberedende konkurrencehandlinger kan begrunde en bortvisning, fordi arbejdsgiveren herved reelt finansierer opstarten af den konkurrerende virksomhed, og medarbejderen selv undgår den økonomiske risiko forbundet med at stifte virksomhed.
I sagen var der dog ikke tale om rent forberedende handlinger. Selskabet var blevet autoriseret og solgt med denne autorisation med henblik på at løse en konkret vagtopgave. Ligeledes havde vagten, der også var teamleder, konkret omtalt muligheden for at fortsætte i hans selskab overfor kolleger.
Landsretten fandt derfor, at vagten havde udvist en sådan illoyal adfærd under sin ansættelse, at virksomheden som udgangspunkt var berettiget til at bortvise ham. Det betød i den sammenhæng ikke noget, at vagten forud for bortvisningen havde overdraget vagtselskabet.
Ikke passivitet
Herefter var spørgsmålet, om virksomheden havde udvist passivitet og dermed havde mistet adgangen til at bortvise vagten.
Østre Landsret fandt ikke at virksomheden havde udvist passivitet. Landsretten lagde vægt på, at vagten ikke før mødet 24. august var bekendt med, hvad mødet handlede om. Landsretten konstaterede derfor, at ”[d]et indretnings-/forventningshensyn til medarbejderen, som må anses for et af de bærende elementer i reglerne om arbejdsgiverens passivitet, er derfor ikke til stede i nærværende sag.”
Landsretten fandt også, at selv om virksomheden i begyndelsen af august 2020 havde kendt til vagtens selskab via CVR, var det velbegrundet, at virksomheden ønskede at skaffe sig fuldt overblik over baggrunden for og hensigten med selskabet på et møde, inden medarbejderen blev bortvist.
DI førte sagen for medlemsvirksomheden i både byretten og landsretten.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets dom af 4. juli 2024 i sag BS-4243/2023-OLR.
DI's råd
Der gælder en almindelig loyalitetspligt i ethvert ansættelsesforhold, som forpligter både virksomheden og medarbejderen til at agere loyalt overfor hinanden. Et brud på loyalitetspligten kan efter omstændighederne udgøre en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Opstart af konkurrerende virksomhed er som altovervejende udgangspunkt en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet og kan berettige en bortvisning. Dette gælder særligt, hvis medarbejderen er i uopsagt stilling.
Det er her vigtigt at understrege, at virksomheden altid bør reagerer hurtigt og få undersøgt forholdet grundigt, når de får mistanke om uregelmæssigheder af en sådan karakter, at bortvisning kan blive en mulig sanktion.
Dommen fra landsretten viser dog, at der ikke indtræder passivitet, når medarbejderen ikke er bekendt med, at virksomheden har en mistanke om uregelmæssigheder (indretnings-/forventningshensynet), og når virksomheden ikke har et tilstrækkeligt oplyst bortvisningsgrundlag, som først skal undersøges nærmere, før virksomheden kan træffe en oplyst beslutning om bortvisning.
Læs mere om Bortvisning af medarbejder - Dansk Industri - DI
