Tvivl om hvor pilot var ansat
Østre Landsret har afgjort, at en pilot, der udførte arbejde for en kunde gennem en underleverandør, ikke havde krav på løn fra kundens konkursbo. Piloten var ansat af underleverandøren og ikke af kunden, selv om kunden instruerede pilotens arbejde.
Vurdering af ansættelsesforhold
En pilot blev ansat i en tidsbegrænset stilling fra oktober 2017 til februar 2018 og herefter i en tidsubegrænset stilling fra maj 2018. Piloten indgik kontrakten med en leverandørvirksomhed, men udførte sit arbejde for en af leverandørvirksomhedens kunder.
Leverandørvirksomhedens kunde gik kursus i oktober 2018, hvorefter piloten anmeldte et krav om manglende løn hos Lønmodtagernes Garantifond.
Piloten anmeldte kravet til kundens konkursbo med påstand om, at han reelt var ansat hos kunden, da han modtog instrukser direkte fra dem og var aflønnet på samme måde som kundens egne piloter. Piloten henviste også til, at han i forbindelse med sin kontrakt med leverandørvirksomheden skulle udføre arbejde udelukkende for kunden.
Dette krav afviste Lønmodtagernes Garantifond med den begrundelse, at piloten ikke var ansat hos kunden, men hos leverandørvirksomheden.
Kontrakten var indgået mellem leverandørvirksomheden og piloten
Piloten og leverandørvirksomheden havde indgået en kontrakt, der indeholdt bestemmelser om aflønning og opsigelse. Det var ubestridt, at piloten modtog løn fra leverandørvirksomheden og ikke fra kunden. Kunden havde ansvaret for instruktion og træning af piloten, men det var leverandørvirksomheden, der udstedte lønsedler og foretog betalingerne.
Leverandørvirksomheden forklarede i en mail, at de blot fungerede som facilitator for kundens ansættelse af piloten. Kunden stod for daglig organisering, instruktion og beregning af pilotens honorar.
Instruksbeføjelse var ikke udslagsgivende
Østre Landsret frifandt kunden og fastslog, at piloten ikke havde dokumenteret, at han var ansat hos kunden. Landsretten lagde vægt på, at ansættelseskontrakten var indgået mellem piloten og leverandørvirksomheden, at piloten modtog løn fra leverandørvirksomheden, og at kundens kontrol og instruktion ikke ændrede på dette forhold.
Yderligere bemærkede retten også, at en delvis uddelegering af instruktionsbeføjelsen fra leverandørvirksomheden til kunden var nødvendig for at løse arbejdsopgaven, hvilket var reguleret i kontrakten mellem piloten og leverandørvirksomheden.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 9. februar 2024 nr. BS-46164
DI's råd
Sagen viser, at virksomheder godt kan udsende eller udleje deres medarbejdere til andre virksomheder under kundens instruktion, uden at dette medfører, at der etableres et ansættelsesforhold mellem den indlejende virksomhed og medarbejderen. Dette kan både ske som led i virksomhedens forretningsmodel eller ved arbejdsmangel.
Man bør dog være opmærksom på, at hvis denne aktivitet udgør den væsentligste del af virksomhedens aktiviteter, så vil der være tale om et vikarbureau. Vikarer fra vikarbureauer er underlagt andre regler end almindelig sporadisk udleje af vikarer.
Det er afgørende at have klar dokumentation for ansættelsesforholdet, især når der er flere parter involveret. Virksomheder bør sikre, at ansættelseskontrakter tydeligt angiver, hvem der er den juridiske arbejdsgiver, og hvordan arbejdsinstruktioner og kontrol er organiseret. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at modtagelse af instruktioner fra en tredjepart ikke nødvendigvis ændrer på det formelle ansættelsesforhold. Sørg for at have klare aftaler og dokumentation på plads for at undgå lignende tvister.
Læs mere om Krav til ansættelseskontrakter - regler og rådgivning - klik her - DI (danskindustri.dk)
Læs mere om Kundeklausuler - DI (danskindustri.dk)