Krav om udklædning til fastelavn var forskelsbehandling
En kommune har overtrådt forskelsbehandlingsloven ved at kræve, at en pædagogmedhjælper, som er Jehovas Vidne, skulle klæde sig ud til fastelavn. Pædagogmedhjælperen blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
En kvinde, der arbejdede som pædagogmedhjælper og er Jehovas Vidne, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hendes arbejdsgiver (en kommune) krævede, at hun skulle klæde sig ud til fastelavn. Kvinden ønskede ikke at deltage i udklædningen på grund af sin religiøse overbevisning.
Kvinden, som var tilkaldevikar fra april 2020 til juli 2021, havde oplyst sin pædagogiske leder om, at hun på grund af sin tro ikke ønskede at klæde sig ud. Hun foreslog alternative arbejdsopgaver såsom at tage sig af børnene eller stå for oprydning af skuret, men disse blev afvist af arbejdsgiveren.
Den pædagogiske leder foreslog, at kvinden kunne melde sig syg, men kvinden ønskede ikke at melde sig syg uden grund. Hun foreslog i stedet at tage en selvbetalt fridag, hvilket hun endte med at gøre den 12. februar 2021, hvor fastelavnsfesten fandt sted.
Ingen fastansættelse
Pædagogmedhjælperen påstod også, at hendes ansættelse ikke blev forlænget på grund af hendes religion, da hun inden fastelavnsfesten var blevet lovet fastansættelse og var den eneste af syv vikarer, der ikke blev tilbudt fastansættelse.
Kvinden hævdede, at hun 4. februar 2021 fik at vide, at hun fra den 1. februar 2021 enten ville blive fastansat eller få en tidsbegrænset ansættelse, men 16. februar 2021 blev hun informeret om, at hun ikke ville blive fastansat alligevel.
Arbejdsgiveren hævdede, at de havde tilbudt pædagogmedhjælpen fastansættelse i vinteren 2021, som hun takkede nej til, blandt andet fordi hun ønskede mulighed for at rejse til udlandet med kort varsel, og fordi eventuelle overarbejdstimer ikke kunne udbetales.
Krav om udklædning var ikke nødvendigt
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kommunens krav om udklædning var et tilsyneladende neutralt krav, der stillede personer med kvindens religiøse overbevisning ringere end andre.
Nævnet konkluderede, at kravet om udklædning var hensigtsmæssigt, men ikke nødvendigt. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren afviste kvindens forslag om alternative arbejdsopgaver under fastelavnsfesten.
Pædagogmedhjælperen fik derfor medhold i, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af religion og tro og blev på den baggrund tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Klage over manglende fastansættelse afvist
Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle den del af kvindens klage, som handlede om, at hun ikke var blev fastansat, da den krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foretages for nævnet.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 15. maj 2024 i sag nr. 9560.
DI's råd
Virksomheder bør være opmærksomme på, at krav, der tilsyneladende er neutrale, kan stille personer med bestemte religiøse overbevisninger ringere end andre.
Sagen viser vigtigheden af at overveje alternative løsninger, når medarbejdere på grund af deres religion og tro ikke kan deltage i visse aktiviteter.
Læs mere om Forskelsbehandling - regler og rådgivning - DI - DI (danskindustri.dk)
Læs mere om Påklædning på arbejdspladsen - DI (danskindustri.dk)