Erfaringer og udfordringer med registrering af arbejdstid

Medlemsvirksomhedernes erfaringer med de nye regler

1. juli 2024 blev arbejdstidsloven ændret, så virksomheder har fået en ny pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Som opfølgning gennemførte DI i efteråret en undersøgelse af, hvordan implementeringen af de nye regler er gået i ca. 200 af medlemsvirksomhederne.

Undersøgelsen viste blandt andet, at særligt selvtilrettelæggerbegrebet fylder meget hos DI’s medlemsvirksomheder. Begrebet er nyt i dansk ret, og derfor findes der ikke endnu ikke megen juridisk praksis til fortolkning af reglerne.

Som opfølgning på undersøgelsen holdt DI i november et webinar med over 350 deltagere, der tog udgangspunkt i medlemmernes erfaringer og spørgsmål. 

Selvtilrettelæggere 

Undersøgelsen viste blandt andet, at 59 pct. af medlemsvirksomhederne har gjort ca. 10 pct. af deres medarbejdere til selvtilrettelæggere, og at knap halvdelen af disse selvtilrettelæggere er en del af topledelsen.

Desuden viste data, at ca. en femtedel (21 pct.) af de virksomheder, der deltog i undersøgelsen, slet ikke har nogen selvtilrettelæggere.

DI bemærker, at det er vanskeligt at forestille sig, at der slet ikke findes selvtilrettelæggere i en virksomhed, og at ”snittet” derfor bør lægge et fornuftigt sted mellem nul og hundrede procent. Det er dog forståeligt, at andelen kan variere betydeligt afhængig af virksomhedstype, eksempelvis med en højere andel i rådgivningsbranchen sammenlignet med virksomheder med mange timelønnede medarbejdere.

Tvivl om forståelse af arbejdstid 

Det har vist sig, at mange virksomheder er i tvivl om, hvordan arbejdstid skal forstås, og hvad der skal registreres efter de nye regler, eksempelvis ved rejsearbejde og forskellige typer af fravær.   

Det blev understreget på webinaret, at man ikke nødvendigvis kan sætte lighedstegn mellem timer, man får løn for, og arbejdstid. Det kan eksempelvis være, at man får løn under læge- og tandlægebesøg, men dette er ikke ensbetydende med, at der er tale om arbejdstid. Det afgørende er, om man står til rådighed for sin arbejdsgiver. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om hviletid. 

Nationale forskelle

Herudover præciserede DI, at de nye regler i arbejdstidsloven og hviletidsbekendtgørelsen kun gælder inden for Danmarks grænser. Andre EU-medlemslande kan derfor have implementeret reglerne anderledes, og medarbejderne, der rejser til disse lande, skal derfor følge det pågældendes lands regler om registrering af arbejdstid.  

Administrativ byrde

Undersøgelsen viste, at 71 pct. af virksomhederne enten har måtte etablere et helt nyt system (12 pct.) eller udbygge et eksisterende system (59 pct.) for at imødekomme de nye krav om registrering af arbejdstid. Hertil kommer de ressourcer, som virksomhederne skal bruge til at kontrollere, at registreringen foregår korrekt.

Der er ingen formelle krav i lovgivningen om, hvordan virksomhederne skal kontrollere registreringen – om det skal være stikprøvekontrol, løbende kontrol eller andet, og undersøgelsen viser da også, at virksomhederne har valgt forskellige tilgange.

Det bekymrende, set fra DI’s perspektiv, er at 36 pct. af de adspurgte virksomheder har svaret, at registreringen er nytteløs og ikke benyttes. Det peger på, at der med de nye regler er pålagt virksomhederne endnu en unødvendig administrativ byrde. 

Manglende overholdelse af reglerne 

Over halvdelen ( 64 pct.) af de adspurgte medlemsvirksomheder har oplevet, at medarbejdere ikke vil registrere deres arbejdstid, selv om de ikke er selvtilrettelæggere.

DI understregede, at det er inden for arbejdsgiverens ledelsesret at pålægge medarbejderne at registrere deres arbejdstid. Virksomhederne kan således iværksætte ansættelsesretlige konsekvenser overfor medarbejdere, som ikke følger virksomhedens retningslinjer for registrering.