Klart nej til EU’s mindstelønsdirektiv fra generaladvokaten
Regeringen anlagde 18. januar 2023 en sag ved EU-Domstolen for at få annulleret det vedtagne mindstelønsdirektiv. I generaladvokatens forslag til afgørelsen 14. januar 2024 gives Danmark medhold, og der foreslås en komplet annullation af direktivet.
Mindstelønsdirektivet blev vedtaget i EU 4. oktober 2022. Den danske regering anlagde 18. januar 2023 en sag ved EU-Domstolen for at få annulleret det vedtagne mindstelønsdirektiv.
Principielt spørgsmål om national løndannelse
Direktivet regulerer ikke mindstelønnen i Danmark, hvor løn og øvrige arbejdsvilkår også fremover vil blive aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i overenskomster. Alligevel anlagde regeringen sag mod Europa-Parlamentet og EU-Rådet for at få annulleret direktivet, da EU ikke har beføjelser til at påvirke løndannelsen.
Generaladvokaten kom i sin forslag til afgørelsen frem til at give den danske regering medhold i, at direktivets formål og indhold udgør et direkte indgreb i lønforholdene i Den Europæiske Union, hvilket EU ikke har kompetence til at regulere efter EU-traktaterne. Det er et emne, som netop er henlagt til de enkelte medlemslande.
Kun første skridt på vejen
Generaladvokatens forslag til afgørelsen er dog ikke endelig. Det er i sidste ende op til EU-Domstolen, som ikke er bundet af generaladvokatens forslag.
DI mener
DI har været modstander af EU’s forsøg på at regulere mindstelønninger fra start og er derfor meget positive over generaladvokatens klare nej til mindstelønsdirektivet. DI mener, at løn også fremover skal kunne aftales ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Dette er et grundlæggende element i den danske arbejdsmarkedsmodel.
EU-direktivet pålægger imidlertid ikke Danmark at indføre en lovbestemt mindsteløn. Det er dog stadig problematisk, at EU har bevæget sig ind på områder, som i Danmark traditionelt bliver håndteret af arbejdsmarkedets parter.