EU-Domstolen lader mindstelønsdirektivet stå

EU-Domstolen har tirsdag den 11. november 2025 offentliggjort sin afgørelse i den principielle sag om EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark havde sammen med Sverige anfægtet, at EU har kompetence til at lovgive om mindsteløn, da det griber ind i de nationale aftalemodeller, hvor løn og arbejdsvilkår i Danmark traditionelt forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

EU-Domstolen lod det meste af direktivet stå, men pegede på to elementer, hvor direktivet greb direkte ind i lønfastsættelsen, og dermed var uden for EU’s kompetence. Begge elementer, hvor EU-domstolen mener, at direktivet går for langt,  vedrører de lande, der i forvejen har en lovbestemt mindsteløn.

Direktivet fastsætter ikke en EU-mindsteløn  

Mindstelønsdirektivet fastsætter ikke direkte en europæisk mindsteløn, men forsøger i stedet at fastsætte en proces for, hvordan der sikres en passende mindsteløn. Direktivet skelner mellem de lande, hvor der er en lovfastsat mindsteløn, hvilket gælder for 21 ud af de 27 medlemslande, og de lande som Danmark og Sverige, hvor mindstelønnen fastsættes ved kollektiv aftale.

Direktivet siger derudover, at hvis under 80 pct. af arbejdstagerne i landet er omfattet af en kollektiv overenskomst, så skal medlemsstaterne tage initiativer for at sikre, at flere arbejdstagere dækkes af kollektiv overenskomst.

Frygt for indblanding i den danske model

Både arbejdsgivere og fagforbund i Danmark har ønsket at få annulleret direktivet, da det kan true den måde vi regulerer arbejdsmarkedet på i Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter fastsætter lønnen.

”Vi er ærgerlige over dagens afgørelse. Vi havde gerne set, at direktivet var blevet annulleret, så der blev sat klare hegnspæle om vores model. EU spiller og skal i øget grad fremover spille en afgørende rolle på en lang række andre felter, som er afgørende for vores konkurrenceevne, forsvar og den grønne omstilling. Men på løn og arbejdsvilkår skal hvert land bestemme selv – det har EU-domstolen desværre ikke bekræftet entydigt i dag,” siger Søren Kryhlmand.

Han slår dog fast, at dommen ikke vælter den danske arbejdsmarkedsmodel. Den skal nu nærlæses for at finde ud af præcis, hvor hegnspælene er banket i. 

”Med dagens dom kan vi dog stadig fastsætte lønnen igennem aftaler i Danmark. Og det skal nu vi værne ekstra meget om sammen med regeringen og de ansvarlige fagforbund. Vores arbejdsmarkedsmodel har været afgørende for at understøtte danske virksomheders konkurrenceevne og skabe arbejdspladser i Danmark igennem årtier - i modsætning til, hvad vi ser i mange andre europæiske lande.”

Nyheden er skrevet på grundlag af EU-Domstolens afgørelse af 11. november 2025 i sag nr. C-19/23